SCOOP $10.300 Main Event: Stærkt dansk felt – men ikke komplet

Klokken er 20:20 og SCOOP Main Event skydes i gang om ti minutter – alle tre Main Events.

Den dyreste Main Event er No Limit Hold’em. Buy-in: $10.000. Garanteret præmiepulje: $3.000.000. Med andre ord: En stor online-turnering.

Der er masser af danske hajer med i turneringen. Forhåbentlig er der en – måske to – af dem, der er både varm og sulten nok til at ramme finalebordet – det er ikke poker-håndværket, som det skorter på i hvert fald:

Rasmus ‘MrVogt’ Vogt, Alexander ‘AlexKP’ Petersen, Mikeal Viuff Hansen aka ‘Fuddebuf’, Mickey Petersen, Jacob ‘Sasuke’ Rasmussen og danmarksmester Rasmus Agerskov er nogle af de danskere, der allerede er skrevet på.

Læs også: Endelig: Dansk triumf i SCOOP

Lige præcis nu mangler i hvert fald navnene Frederik Brink, Simon Ravnsbæk og Theo Jørgensen, før vi kan begynde bare at tale om at stille med noget, der minder om stærkeste hold.

Men der er tid endnu…