Lav din egen H.O.R.S.E-aften

Er du ved at gå en smule kold i No Limit Hold’em? Trænger du til en smule variation, når du mødes med gutterne til en pokeraften? Så har vi svaret.

Når de tunge drenge skal dyste, kommer H.O.R.S.E – med høje indsatser og store egoer – på programmet. Slowplay viser dig her, hvordan du med stor succes skruer din egen H.O.R.S.E-aften sammen. Det kan måske synes uoverskueligt med fem forskellige spil, men vi garanterer en sjov aften. Og man kommer altså superhurtigt ind i de nye spil.

H.O.R.S.E er et rotationsspil, hvor man på skift spiller en af følgende fem pokervarianter:

1. Hold’em
2. Omaha high-low
3. Razz
4. Seven-card Stud
5. Seven-card Stud, Eights or better (stud high-low)

Du kan her på siden finde en udførlig beskrivelse af alle spillene med undtagelse af Hold’em. Det spil går vi ud fra, at du har styr på.

H.O.R.S.E er mange poker-pro’ers favoritspil. På topniveau nytter det ikke at være superspecialist i en enkelt disciplin, man bliver simpelthen nødt til at mestre alle fem pokervarianter. Men udover at være populært blandt de skrappeste pro’er egner H.O.R.S.E sig faktisk glimrende til en pokeraften med vennerne. Det er utroligt sjovt at lære nogle nye pokervarianter i løbet af aftenen, og hvis stort set hele selskabet er i samme situation, tør vi næsten udstede garanti for, at der vil opstå adskillige grinagtige situationer i løbet af jeres første par H.O.R.S.E-aftener.

H.O.R.S.E kan spilles både som cashgame og turnering. Alle pokervarianter spilles i fixed limit, og i cashgames er alle limits de samme gennem hele spillet. Så bliver I enige om at spille et 5-10 kroners cash-game, spiller I både 5-10 kroners Hold’em og 5-10 kroners Seven-card Stud.

Spilleregler:

Hold’em
Springer vi let og elegant hen over, for du læser næppe denne artikel, hvis du ikke kender reglerne i Hold’em.

Omaha high-low
Du får fire kort på hånden. Spillet gælder om at danne den bedste hånd ved at bruge præcis to kort fra hånden og tre fra bordet.

I Omaha high-low vinder den højeste hånd halvdelen af potten, mens den laveste hånd vinder den anden halvdel. Hvis en spiller kan danne både den bedste high og low-hånd, vinder han hele puljen. Dette kaldes et scoop. Hvis der ikke kan dannes en low-hånd, vinder high-hånden hele puljen.

En low-hånd dannes af fem kort med en værdi på otte eller lavere. En otter lav består af en otter og fire lavere kort. En syver lav består af en syver og fire lavere kort osv. Den bedst mulige lave kaldes et hjul og er fem høj, 5-4-3-2-A (en fem høj straight). Den værst mulige lave er 8-7-6-5-4 (en otter høj straight). For at der derfor skal være en mulig lav på bordet, skal der være mindst tre kort med en værdi af otte eller lavere på bordet.

Vær opmærksom på: Hvis der er en low hånd vinder, deles puljen 50/50 mellem high og low vinder. I tilfælde af flere low hænder, afgøres low vinder ved at sammenligne det højeste af de lave kort, herefter det anden højeste, og så videre. Hvis to eller flere low hænder er lige, så deles low puljen mellem dem – og det samme gælder for high-puljen. Hvis der ikke er nogen kvalificeret low hånd i Omaha Hi/Lo, så vinder high hånd hele puljen.

Razz, Stud og Stud high-low
I både Razz, Stud og Stud high-low får hver spiller syv kort, som det gælder om at lave den bedste hånd ud af.

I Razz glæder det om at ende med den laveste hånd, i Stud med den bedste high-hånd, og i Stud high-low vinder den bedste high-hånd og low-hånd hver sin halvdel af puljen. I modsætning i low-hænder i Omaha og Stud må Razz-hænder gerne indeholde kort højere end otte. Hvis en spiller i Stud high-low kan danne åde den bedste high og low-hånd ud fra sine syv kort, vinder han hele puljen.

Fælles for alle tre varianter er, at alle starter med at betale ante – som regel en ferjdedel af et lille bet. Herefter får hver spiller to lukkede kort og et åbent. I Stud og Stud high-low spilleren med det laveste åbne kort (dør-kortet) betale bring-in, som er enten et halvt eller et helt lille bet. I Razz er det spilleren med det højeste dør-kort, der er bring-in.

Har flere spillere højeste eller laveste kort, bestemmes rækkefølgen af kortenes kulør. Rækkefølgen hedder klør, ruder, hjerter, spar. Har en spiller for eksempel klør 2 og en anden spiller spar 2, er det altså klør 2, der er bring in. Efter bring-in fortsætter spillet i urets retning.

Efter alle har foldet, callet eller raiset, får hver spiller endnu et åbent kort kaldet 4th street. Efter den første runde er det altid spilleren med den bedste åbne hånd, der starter med at melde.

Efter alle har meldt deres action, får hver spiller endnu et åbent kort, 5th street. Der satses igen, og alle tilbageværende spillere får herefter endnu et åbent kort, 6th street. Efter endnu en byderunde gives sidste kort, 7th street, som er lukket. En sidste byderunde, og så skal der ellers findes en vinder af hånden.

Nyttige fif til jeres H.O.R.S.E-aften:

Skriv navnene på alle fem pokervarianter op på et stykke papir. Læg en chip ud for den variant, I er i gang med, og flyt den, hver gang spillet skifter. Så er det lettere at holde styr på, hvad slags poker I er i gang med.

Brug flere forskellige farver chips end normalt. Der skal jo både betales blinds, anter og små og store bets, og derfor vil I få brug for chips med flere forskellige værdier.

Hvis I synes, at fem varianter er for stor en mundfuld, kan I droppe Razz. Så hedder spillet H.O.S.E eller S.H.O.E.

Når I skifter fra Omaha til Razz, så frys knappen ud for den sidste spiller til at være dealer. Når I så skifter tilbage til Hold’em undgår I, at nogle spillere slipper for at betale blinds eller betaler ekstra.