Sådan ser det ud: WSOP bracelet 2012 præsenteret
World Series Of Poker står for døren, og som altid er et nyt armbånd blevet kreeret til årets suverænt største begivenhed inden for pokerens verden.
Årets WSOP Main Event-bracelet lader stadigvæk vente på sig. Jungletrommerne siger, at værdien på Main Event-armbåndet er ‘six figures’ i amerikanske dollars, men vinderne af de andre events vil altså kunne iklæde sig den sag, som du ser på billedet herover.
Det er juveler Jason Arasheben, indehaver af ‘Jason of Beverly Hills’, der har skabt armbåndet.
I forhold til World Series Of Poker Main Event-armbåndet er der lagt i ovnen til det dyreste smykke, der nogensinde er lavet i forbindelse med en sportsbegivenhed. Armbåndet vil bestå af mere end 160 gram 14 karat guld og mere end 35 fejlfrie diamanter.
Så er spørgsmålet bare hvilket dansk håndled, det havner på.