Så er der sgu Happy Hour

Præcis som hedengangne Full Tilt Poker gjorde det i gamle dage, har Pokerstars nu valgt at indføre ‘Happy Hour’ på deres cashgame-borde. I modsætning til de nærige danske restauratører nøjes Pokerstars ikke med en enkelt time om dagen. I stedet bliver det tre gange i døgnet, at man kan få 50 % flere VIP Player Points.

Desværre gælder tilbuddet foreløbigt kun til d. 2. august, men hvis kampagnen bliver en succes, er det vel ikke utænkeligt, at vi får lignende tilbud at se igen. De ekstra point bør bevirke, at spillerne har lidt nemmere ved at knibe sig op på næste trin i VIP-ræset. Hvis du skulle være i tvivl, giver det større bonus, jo højere status du har. Ligesom du også laver flere og flere point, jo højere op du kommer.

Tilbuddet gælder samtlige former for cash games, så hvadenten man er til den traditionelle form for pengepoker eller det nye Zoom Poker, har man chancen for at nå det næste trin en anelse lettere end normalt.

Frem mod 2. august vil der være Happy Hour på Pokerstars på disse tidspunkter af døgnet.

  1. kl. 12:00 – 13:00
  2. kl. 18:00 – 19:00
  3. kl. 03:00 – 04:00