Rønnow fortsætter, hvor han slap!

De danske pokerspillere har fået en god start på 2016, ikke mindst Søren ‘YukoEgawa’ Smith Hansen og den i 2015 allestedsnærværende Simon ‘IgokK’ Rønnow.

Søren Smith Hansen var i vælten allerede 1. januar og på trods af, han sikkert stadig havde cigarsmag i svælget og dunrende tømmermænd, så lykkedes det ham at hive sejre hjem i både en lille hygge $5,4-tour til $1.577, og efterfølgende i en noget mere seriøs $109 NL Hold’em [Turbo]-turnering, hvilket gav $5.705.

Dagen efter, altså i går, var det så Simon ‘IgokK’ Rønnows tur til at vise sig frem på PokerStars.

Sidste års bedste, danske turneringsspiller bevidste, at han ikke henover nytåret har glemt, hvordan man spiller poker. Først hentede han en tredjeplads til $2,001 i en $55 6 Max-tour, og så var han ligesom spillet varm, og kunne bagefter hente en sejr i en $27 NL Hold’em Turbo-turnering, hvilket gav en ganske fin sejrscheck på $3,024.

De danske turneringshajer ser altså ud til at være i fin form frem mod årets første turneringssøndag i aften.