Rekord-Selbst tog sejren i PCA $25.000 Highroller

Mickey Petersens bøddel, Team PokerStars-kollegaen Vanessa Selbst, strøg i nat helt til tops i PokerStars Caribbean Adventures $25.000 Highroller-turnering. Sejren indbragte $1.424.420 og betyder, at hun nu er den mest vindende kvinde i pokerhistorien, og at hun har distanceret Kathy Liebert med over $1,1 million på pokerens All Time Money List.

Finalebordet var spækket med action fra første hånd, og allerede efter 12 hænder var der blevet ekspederet tre spillere ud. Grunden til Selbsts sejr blev lagt, da Ole Schemion bluffede direkte ind i den amerikanske Superwomans fulde hus i konger, men finalebordets måske mest afgørende faldt imellem Vanessa Selbst og Shaun Deeb.

Selsbst raiser fra small blind med:

Deeb forsvarer sin big blind med:

Flop:

Selbst leader ud i potten med et bet på 60.000 og så begynder der ellers en reraise-krig, som ender med, at Selbst – efter en tur i tanken – finder et kald frem, da Deeb går all in.

Turn er en blank nier, mens på river spiker Selbst en ruder konge.

Og sandelig om ikke Vanessa Selbst hev endnu et heldigt riverkort op, da hun i turneringens sidste hånd ellers var i store problemer imod sin HU-modstander, Vladimir Troyanovskiy. De tog spillere var havnet all in preflop – Selbst med et es og en dame, Troyanovskiy med to konger – og da både floppet og turn var blanke kort, så var Selbst allerede i gang med at tælle chips op fra sin stack, inden et frelsende es kom sejlende ind på river.

“I’ll take it. I’d rather be lucky than good,” sagde en chokeret Selbst, da hun registrerede, hvad dealeren havde vendt til hende.

Sådan endte det
1st Vanessa Selbst United States $1,424,420
2nd Vladimir Troyanovskiy Russia $792,180
3rd Mike Watson Canada $462,320
4th Ole Schemion Germany $354,860
5th Shaun Deeb United States $289,880
6th Bryn Kenney United States $229,900
7th Tobias Reinkemeier Germany $174,940
8th Micah Raskin United States $129,940