Rasmus Agerskov: Philip sad totalt på det

Det blev ikke til dansk triumf ved WPT Copenhagen, men havde det ikke været for Fru Fortuna, så ville alt nok have set anderledes ud. I hvert fald tyder de første reaktioner på, at Philip Jacobsen i dén grad havde fortjent at vinde.

Rasmus Agerskov var en af flere danske pokerproffer, der fulgte dagens finalebord fra nærmeste hold. Agerskov er ikke i tvivl om, hvem der havde fortjent at vinde.

“Philip sad totalt på det. Ham svenskeren(Emil Olssonred.)turde jo næsten ikke spille mod ham til sidst. Han sad og gav Philip walks osv.. Men altså Philip sad selvfølgelig også i position på ham”, fortæller Agerskov.

Det er meget ærgerligt, at den danske pokernation endnu engang bliver snydt for en WPT-titel på hjemmebane. Også i livestreamets kommentatorboks var der store roser til Philip fra Jesse May og Stefan Raffay.

“Han har spillet godt. Det var hjerteskærende at se slutningen”, sagde Jesse May, da Philips exit var en realitet.

Stefan Raffay havde også kun pæne ord at sige om Philip Jacobsens pokerspil.

“Han har virkeligt spillet godt. Der er ikke meget at sige; godt spillet, bad beat. Måske er han glad for pengene om en uges tid, men i morgen vil han føle, at det her var hans chance”, sagde Stefan Raffay på WPT’s livestream.