Pokerstars spyttede $230.000 ud i Milestone Hand

Det må være, som at vinde i lotto, når man sidder og grinder sit sædvanlige $1/$2-bord for pludselig at se tallet 90.000.000.000 tone frem på skærmen. Det betyder, at man deltager i Pokerstars-hånd nr. 90 mia., og den slags er der skejser i – masser af skejser.

Seks pokerspillere fik en våd drøm opfyldt, da de var genstand for milepælen, der naturligvis endte i en 6-vejs allin, der samlet set spyttede $229,630 ud til spillerne. Bedst gik det for ‘m1sspiggy’, der vandt mainpotten med sin fine handske , der var blevet til to par på river. Den indbragte ham $66,380, som alt andet lige er ganske pænt, når man blot har smidt ca. $200 til midten.

Verdens største pokersite når endnu en milepæl, når de om ca. tre måneder uddeler hånd nr. 95 mia – vel at mærke kun på cash game-bordene. Til foråret forventer man at ramme den helt store, når nr. 100 mia. bliver spillet. Til begge milepæle vil der uden tvivl blive delt rundthåndet ud med bonusser.

De seks lottovindere ved $1/$2-bordet fik følgende ud af anstrengelserne:

Milestone Hand: #90000000000

m1sspiggy  — $66,380

Balázska87 — $36,370

carambaWOW — $14,770

guss23778  –$48,130

Kud3  — $32,190

SHUR43 –$31,790