PokerStars smider Sit & Go-dollars i nakken på dig

Verdens største pokersite, PokerStars, fortsætter fejringen af hånd nummer 100 milliarder.

I går blev det fejret med et brag af en verdensrekord, da 225.000 spillere stillede op i en $1-turnering, i dag går PokerStars amok i Golden Sit & Gos.

Og, hvis du ikke ved, hvad en Golden Sit & Go er, så følger her en kort forklaring.

Det eneste du sådan set skal gøre er at tilmelde dig en Sit & Go akkurat som du plejer at gøre.

Du finder så ud af, om du er heldig, at din Sit & Go er blevet forgyldt, når turneringen er fuld og spillerne på plads, men inden der gives kort. Du bliver informeret via en besked på skærmen, og bordet ændrer sig til et særligt Golden Sit & Go-tema.
Der er tre niveauer af Golden Sit & Go-præmiepenge:

2 x præmiepulje + 2 buy-ins per spiller
4 x præmiepulje + 4 buy-ins per spiller
10 x præmiepulje + 10 buy-ins per spiller

Hvis du er heldig nok at være med i en Golden Sit & Go på det højeste niveau, kan du få flere tusinde dollars!