EPT og Italian Poker Tour går sammen om større Sanremo festival

Når EPT’en ruller ind i Sanremo i tourens 10. sæson, bliver det ikke bare på et andet tidspunkt end normalt – der venter også spillerne et udvidet pokerprogram.

EPT Sanremo kommer i 2014 til at løbe af stablen fra d. 10-20 april, og for første gang nogensinde teamer European Poker Tour op med Italian Poker Tour, så der venter spillerne et tætpakket pokerprogram, som byder på masser af side events og cash games 11 dage i streg.

Dette setup har vist sig enormt populært i både Barcelona, London, Prag og Deauville, og nu udvides det altså også til Sanremo i Italien.

Ved at rykke EPT Sanremo fire dage i kalenderen, passer det nu perfekt ind i kalenderen, da EPT Grand Final i Monaco starter blot tre dage efter afslutningen på EPT Sanremo. Spillerne kan derfor slappe af og glæde sig til sæsonfinalen velvidende, at Monaco venter blot 30 minutters kørsel væk.

PokerStars gør også opmærksom på, at tennisfans kan se frem til en lille bonus, da Monte-Carlo Rolex Masters turneringen – som Team PokerStars SportStar Rafa Nadal har vundet 8 gange – finder sted d. 12-20 april.