Poker TV: Se Isildur1’s SCOOP-triumf
Viktor ‘Isildur1’ Blom skrev endnu et alen til sin legendestatus, da han i går nat sikrede sig SCOOP Main Event og den medfølgende førstepræmie på $1.096.200 – nu har du mulighed for at se eller gense hele finalebordet.
Og selvom du skulle have fulgt med mandag nat, så skal det nok alligevel blive til et spændende gensyn, for denne gang er det med hole-cards.
Et af højdepunkterne er heads up-dysten imellem ‘Isildur1’ og Noah Boeken.
Hollænderen havde tre gange så mange chips ved dystens begyndelse, men det er ikke for ingenting, at ‘Isildur1’ regnes for en af verdens bedste HU-spillere. Nu har du – bogstaveligt talt – mulighed for at kigge ham i kortene.