Poker TV: Se Esfandiari rense Aria Super Highroller Cash game

Intet program har nogensinde formået at konkurrere, endsige komme i nærheden af High Stakes Poker, når det kommer til tv-transmitteret poker. I december havde $250,000 buy-in Super High Roller Cash Game imidlertid premiere på non-stop-pokerstationen, Poker Central, og det ligner umiddelbart det bedste bud på en værdig afløser, vi endnu har set.

Programmerne ligger endnu ikke tilgængelige i deres fulde længde på nettet, men de små klips, som tv-stationen har ladet sive ud på youtube lever bestemt op til de ord Poker Centrals programchef, Dan Russell, gav programmet med på vejen forud for premieren:

“Super High Roller cashgamet er fyldt med energi og underholdning, hvor man kommer til at sidde helt ude på kanten af spænding.”

Nedenfor kan du se to klip, hvor Antonio Esfandiari begge gange har fat i den lange ende.