Poker Refugees vil lokke grinders til Mexico for at grinde SCOOP
Når Spring Online Championships of Online Poker – også kendt som SCOOP – starter d. 4 maj på PokerStars, vil der muligvis være flere amerikanere med i feltet end normalt.
Det er ikke fordi der nu bliver åbnet for adgang til PokerStars for pokerspillere i Guds eget land, men derimod fordi selskabet “Poker Refugees” nu forsøger at lokke amerikanske grinders over grænsen til Mexico for at grinde.
Siden Black Friday indtraf for snart 3 år siden, har Poker Refugees hjulpet op mod 400 amerikanske pokerspillere med at rykke teltpælene op og flytte udenlands, for at forfølge pokerkarrieren hvor det stadig er lovligt at spille online.
Mange af dem flyttede til Playa del Carmen i Mexico, hvor der altså nu lægges op til en større amerikansk invasion under SCOOP til maj.
14 dages luksus grindferie
Med en all inclusive pakke hos Poker Refugees, behøver spillerne ikke tænke på noget som helst, andet end at spille poker, siger Kristin Wilson i en ny reklamevideo på selskabets hjemmeside.
Pakkerne – som starter fra $850 pr. person for 2 uger – inkluderer således en lækker grindhybel fra d. 4-18 maj, hurtig internetforbindelse samt backup internetforbindelse, ugentlig rengøring af huset, velkomstfest med de andre “poker-flygtninge” og alle andre praktiske ting man kan tænke på.
Der er også ingen-kedsomheds-garanti hvis man tager turen til Playa del Carmen under SCOOP, for mellem turneringerne er der rig mulighed for at tage på stranden, nyde nattelivets fristelser, dykke i smukke omgivelser, fiske, besøge Maya-tempelruiner, svømme med skildpadder, spille golf, besøge forlystelsesparker, spille paintball, dyrke yoga og meget, meget mere.
Tilbuddet gælder såvidt vides ikke kun for amerikanere, så skulle der sidde nogle danskere derude, som har planer om at kombinere en seriøs SCOOP grind med et luksus ferie/grind-ophold i Playa del Carmen i Mexico, er det måske en god idé at besøge Poker Refugees hjemmeside her, hvor der også findes smagsprøver på de lækre grindhytter spillerne bliver indlogeret i.
Se Kristin Wilson fortælle mere om Playa del Carmen-pakkerne: