Pocketfives: Her er de ti vildeste danske online-kanoner

PocketFives har været så søde at kigge mod de danske IP-adresser i artiklen: Who Are the Top Online Poker Players from Denmark?

Et helt enestående godt spørgsmål, og lad os da straks få det besvaret.

PocketFives.com har lavet en top 10 og når man har en top 10 skal der en nedtælling til. Så vi starter bagfra:

Nummer 10: Kortkongen. Den næstbedste spiller i Odense, skriver PocketFives, der også angiver KortKongens borgerlige navn: Martin Pedersen.

Nummer 9: madsmk. Den tredjebedste spiller i Århus og i fuld galop mod $500.000 i tracked online tournament cashes. I starten af maj vandt Mads ‘madsmk’ Knudsen PokerStars Big $55 og scorede ved den lejlighed $18.000.

Nummer 8: MortenVM. Morten Varbæk Mortensen er ifølge PocketFives nu oppe på $1,4 millioner i tracked winnings. MortenVM er i øvrigt et godt bud på den næste danske WSOP bracelet-vinder. Det er ikke noget PocketFives siger – det gør vi!

Nummer 7: Gandrup. Rasmus Gandrup har ifølge PocketFives.com nu spillet hele $2,6 millioner ind i tracked winnings. Very nice!

Nummer 6: therealfuddebuf. Mikael Viuff Hansen er skoldhed, og det har han efterhånden været noget tid. Fuddebuf renser turneringer her, der og alle vegne.

Læs også: Mikael Viuff: – Fedt at begå sig på så højt niveau
Nummer 5: Sifosis. Allan Bække er utvivlsomt en af de største chefer her i landet. Nogle gange går der måske lige lidt lovligt meget piv i den, men ok…

Nummer 4: Brink. Der er kun en Brink og det er Frederik Brink. Fanøs fremmeste søn. Brink har vundet det meste, og det han ikke har vundet, har været lige ved at vinde. Brink for the win.

Nummer 3: mrvogt. ‘The top ranked player i Copenhagen’, skriver PocketFives, og den titel er sgu da meget svedig at have siddende på sig. Rasmus Vogt er en megachef – måske netop den største chef i København.

Nummer 2: moumaife84. Nummer 55 i verden ifølge PocketFives.com, der også kan fortælle, at  Mads ‘moumaife84’ Smith Hansen tidligere i denne måned vandt en iPOPs-event til $92.000.

(Trommehvirvel)

Nummer 1: Skrigepas. Martin B. Hansen er skoldhed, hårdtarbejdende og ekstremt dygtig. Sværere er det faktisk ikke at være nummer 1.

Tillykke til alle ti danske chefer.

Læs også: Martin ’Skrigepas’ B. Hansen: – Sparring med Mads Smith Hansen har hjulpet