PLO coach giver gode tips til NL Hold’em-spillere

Skodljivec coacher medlemmerne på PokerStrategy.com i pokervarianten Pot Limit Omaha, og i et nyt interview taler han ud om forskellene på Pot Limit Omaha og No Limit Hold’em.

Skodljivec har ikke altid været PLO-spiller. Som de fleste andre i pokerverdenen startede han som NL Hold’em-spiller, hvor han gik fra at spille small stakes home games til at crushe NL100 på bare ét år.

Men Skodljivec blev træt af NL Hold’em, som begyndte at kede ham, og da det var vigtigt for ham at have det sjovt når han spillede poker, besluttede han en dag at skifte til PLO.

“Der var altid rygter i gang om et vanvittigt spil, hvor nogle af de største pots i online poker historien blev spillet, men jeg tænkte aldrig rigtigt over det før en af mine venner begyndte at spille det. Jeg besluttede at give det et skud, og har ikke set mig tilbage siden”, siger han i et nyt interview med PokerStrategy.com.

Læs også: Theo: Min formodning er, at Isildur1 Omaha Hi-Lo ikke er så godt

 

Pot Limit Omaha vs. NL Hold’em

I det samme interview taler Skodljivec – der i dag fungerer som videocoach på sitet – om fordelene og ulemperne ved PLO vs. NL Hold’em.

“Jeg vil sige den største fordel er, at Omaha er langt mindre “løst” end Hold’em. Du kan finde vindende PLO-spillere med stats så forskellige som 31/10 eller 18/16. Spillet handler mere om postflop spil end preflop, og derfor kan du spille på en måde som passer bedst til dine stærke sider. Spillet er også mere komplekst pga det øgede antal håndkombinationer der er tilgængelige”, siger Skodljivec og fortsætter:

“Det er bestemt et helt anderledes spil. Dette kan være en fordel eller en ulempe selvfølgelig. Hvis du ikke er villig til at gøre dit hjemmearbejde, er det umuligt at blive en vindende spiller. Du har ikke et preflop chart som giver dig muligheden for at spille solidt preflop, du er nødt til at lære de ting selv. Hvis du er villig til at arbejde hårdt på dit spil, kan du sikkert knuse Omaha meget mere end No Limit (Hold’em, red.)” siger han og spår at NL Hold’em altid vil være spil nummer ét i pokerverdenen. Men han spår også, at der vil komme flere Omaha-spillere på vægtskålen.

Læs også: PokerStars går juleamok: Er du klar til December Festival?

“Jeg tror, at forholdet mellem antallet af Omaha og Hold’em spillere vil ændre sig. Omaha vil blive mere populært, da det virker på mig som om, at alle der har prøvet spillet er blevet der – medmindre de har mistet deres bankroll, hvilket er meget muligt i et spil hvor 20 buy-in swings er total normalt”, siger PLO-coachen som også kommer med et godt råd til NL Hold’em spillere som skifter til Omaha.

“Spil tight ude af position. Alle ved position er vigtigt, men Hold’em spillere har ingen anelse om hvor meget det betyder i PLO. Da starthændernes styrke er så tæt, er position som regel den eneste fordel du har”, siger han som det første gode råd.

“Lad vær at undervurdere spillet. Hvis du eksempelvis er en $1/$2 No Limit regular, skal du ikke sætte dig ved et PLO200 borde. Du bliver ødelagt. Og slutteligt, husk at 4 kort betyder flere kombinationer. Lad vær at gå broke uden en stærk hånd. At stacke af med svage trips svarer ofte til at bet/calle med es-høj i Hold’em”, siger han og afslører at double-suited connected esser er hans yndlingshånd i Omaha, mens det heller ikke vil være jordens undergang at kigge ned i JT98 double-suited.

Læs interviewet med Skodljivec her på PokerStrategy.com