Phil Ivey i stort WSOP-væddemål: Skal cashe mindst fem gange

Det kommer vel næppe bag på nogen, at Phil Ivey har indgået væddemål, der vedrører hans indsats i World Series Of Poker 2013. Næsten hvert år hører man historier om monstrøse væddemål – oftest er det de såkaldte ‘bracelet-bets’, hvor det ganske enkelt handler om at Phil Ivey skal vinde et bracelet, hvis han skal score kassen.

Det er muligt, at Phil Ivey igen i år har indgået bracelet-bets, men det er til gengæld stensikkert, at han har indgået et stort væddemål, der helt enkelt går ud på, at han skal cashe fem gange i årets serie. Det siger han såmænd selv på Twitter.

“Har lavet et stort væddemål på, at jeg skal nå fem cashes eller flere i løbet af World Series Of Poker 2013. Har et nu, mangler fire,” skriver Phil Ivey på Twitter.

Læs også: Ivey: – Jeg er begyndt at tænke over min plads i pokerhistorien

Fem cashes virker ganske sandsynligt, og det fremgår da heller ikke hvad linjen på det væddemål er. Og Phil Iveys definition af et
‘stort væddemål’ er også noget, der frit kan gættes på. Men Phil Iveys ‘stort’ er STORT – så meget bør være sikkert.

Phil Iveys første cash i årets serie kom i Event 18, $1.000 No Limit Hold’em, da han sluttede som nummer 14 ud af de 2.071 spillere, der stillede til start.

Læs også: WSOP: Phil Ivey faldt før finalebordet – Taylor Paur triumferer