Phil Ivey fremhæver artikel om Punto Banco-sagen

Phil Ivey fremhæver på sin facebook-profil en artikel, der er skrevet af Michael Kaplan, der tidligere har fulgt Phil Ivey for at lave en feature-historie om den nærmest mytiske mand.

Artiklen handler om Phil Iveys efterhånden famøse Punto Banco-gevinst på Crockford’s Casino, der ligger i London og er Storbritanniens ældste kasino. Den beskriver det kendte hændelsesforløb meget fint, og konklusionen på artiklen – eller bloggen om du vil – er, at Crockford’s Casino bør hoste op med skillingerne. Alle £7,3 millioner – 67,7 millioner danske kroner.

Læs også: Ivey sprænger banken – 67,7 millioner kroner – men kasinoet nægter at betale

Og: Punto Banco-sagen: Mistanken om snyd rettes mod Phil Ivey’s kvindelige selskab

Den korte version er, at kasinoet mener, at Phil Ivey har snydt sig til sin store gevinst. Angiveligt skulle Ivey have udnyttet små fejl i designet på kortenes bagside til at vide, hvornår han skulle satse stort. Den asiatiske kvinde, som gjorde Phil Ivey selskab siges at være personen, der havde styr på kortenes fejlagtige design.

Læs også: Crockfords Casino: Sådan her snød Phil Ivey os for 68 millioner kr.

Michael Kaplans artikel slutter med følgende konklusion:

“Hvis Phil Ivey gjorde, hvad han bliver beskyldt for, snød han ikke. Han tog fordel af en god situation. Enhver skarp gambler ville gøre det samme,” skriver altså Michael Kaplan.

Phil Ivey fremhæver som sagt historien, som han også linker til. Og han gør med det ordene:

“Great minds think alike.”

Store hjerner tænker ens.

Phil Ivey har sagsøgt Crockford’s Casino og sagen bliver nu afgjort i retten.

Læs artiklen lige her