Phil Hellmuth om sejren i WSOPE ME: Jeg kiggede ikke på mine hole cards i halvdelen af turneringen

Vi vidste godt, at Phi Hellmuth ville vinde alle de pokerturneringer, han spillede, hvis held ikke spillede en rolle. Det har han selv sagt, og han må jo vide det. Men vi vidste simpelthen ikke, at han Phil Hellmuth var så god, at han kunne vinde en gigantisk turnering som World Series Of Poker Europe Main Event uden at kigge på halvdelen af sine starthænder. Det er ikke desto mindre lige præcis hvad Phil Hellmuth påstår, at han gjorde. Og det er i ramme alvor.

Læs også: Too Hot for TV: Motherfucker! Keep hitting 2-outers on me!

Og: Phil Hellmuth: Jeg går efter 30 bracelets

Phil Hellmuth fik efter turneringen, hvor han sikrede sig bracelet nummer 13, masser af ros for sit finalebord, hvor han spillede meget aggressivt – nogen vil sige nærmest vildt. Det overraskede mange mennesker, men ifølge Phil Hellmuth er der ingen grund til at være overrasket.

“Da jeg gik ind til den turnering havde jeg 11 World Series Of Poker-bracelets i Hold’em og 40 til 50 andre titler i Hold’em. Man vinder ikke det antal titler uden at kunne lave alle moves. Så jeg var faktisk chokeret over, at folk var overraskede. Jeg spillede helt ærligt endnu mere aggressivt op til selve finalebordet end på finalebordet,” siger Phil Hellmuth på den seneste 2+2-podcast.

Og så smider han bomben:

“Lad mig være ærlig over for dig. Jeg kiggede ikke på mine hole cards i halvdelen af den turnering. Selv da jeg havde esser på finalebordet og reraiser min modstander har jeg ikke kigget på bare et af mine kort. Jeg lader som om, at jeg kigger på mine kort, men jeg gør det ikke. Mine reads var så perfekte – jeg vidste, når folk havde noget, og jeg vidste hvornår de var ude i et move. Det var derfor, at jeg som oftest reraisede stort – jeg ville ikke have, at de skulle finde værdi i at calle med 9-4 offsuit eller hvad det nu er, de spiller,” siger Phil Hellmuth.

Så er det så muligt? At vinde WSOPE Main Event uden at kigge på sine kort i halvdelen af turneirngen?

Vi kunne i hvert fald aldrig drømme om at kalde Phil Hellmuth for en løgner. Vi vælger betegnelsen ‘ferm udi røverhistorier’.