Phil Hellmuth: – De nye spillere mangler reading skills

I et nyt interview med PokerListing.com siger den 13 dobbelt World Series of Poker bracelet vinder Phil Hellmuth, at de nye pokerhajer mangler evnen til at læse modstanderne ved bordene, når det kommer til live poker turnerninger.

“Jeg tror, at en af de mest interessante trends i poker er, at alle ser ud til at have en solid matematisk baggrund, og alle synes at spille mange hænder. Men nogle gange føler jeg, at mange af de nye spillere i poker – selv dem som har vundet mange penge og er meget succesfulde – måske mangler evnen til at læse modstanderne”, sagde Hellmuth.

“Pokerspillerne i de gamle dage, de blev alle store pokerspillere pga. deres evne til at læse folk. Pokerspillere nu om dage bliver store spillere pga. deres matematiske evner. Og det er rigtig godt for mig, fordi nu får jeg lov at spille med folk, som ikke nødvendigvis er gode til at læse folk, og heller ikke nødvendigvis er gode til at skjule deres egne følelser”, forklarede Hellmuth.

 

Fortjener at falde i kanalen

Hellmuth stjal igen overskrifterne da han ankom til 2013 WPT Venice Grand Prix klædt ud som Carnevale di Venezia med kappe og fjer.

Læs også: TV: Se PHORROs ankomst til WPT Venedig

Det skabte naturligvis en del opmærksomhed, og ikke alle var lige imponeret. Phil Hellmuths ærkefjende Tony G. havde følgende at sige om Hellmuths entré:

“Han fortjener at falde i kanalen for dette”, skrev Tony G. på Twitter.

Hellmuth bustede i øvrigt på Dag 1B, og er derfor ikke længere med i turneringen, som efterhånden er nået frem til Dag 3.

Læs også: Hellmuth kom, så og bustede

Her er det Ludovic Lacay som fører an som chipleader med 351.400 chips. Der resterer på nuværende tidspunkt 36 mand i turneringen, og med i feltet er stadig folk som Mike Sexton, Liv Boeree, Daniel “Jungleman” Cates, Kara Scott og Marvin Rettenmeier.