PCA: Bulgarer kom fra baghjul og tog sejren

Dimitar Danchev havde blot den syvendestørste stack ved da finalebordet ved PCA Main Event blev skudt i gang i går, men med godt spil og gode hænder lykkedes det ham at stryge forbi store profiler som Owen Crowe og Yann Dion og sikre sig sejren.

I den afsluttende heads up sad han overfor Joel Micka og afgørelsen faldt efter et klassisk flip. Micka 3-bet shoved all in fra big blind for i alt 6,675 millioner chips med to firere. Danchev fandt et kald frem med es-dame.

Da dealeren som det første kort vendte et es så var pokalen næsten allerede i hus, og da Danchev slap for ubehagelige overraskelser på turn og river, kunne han strække armene i vejret og lade sig hylde som vinder af turneringen.

Dimitar Danchev, som for to år siden blev runner up i EPT San Remo, modtager $1.859.000 for sin præstation.

Sådan sluttede det:
1 Dimitar Danchev $1,859,000
2 Joel Micka $1,190,000
3 Jerry Wong $725,000
4 Jonathan Roy $560,000
5 Owen Crowe $435,000
6 Andrey Shatilov $325,000
7 Yann Dion $230,000
8 Joao Nogueira $165,900

Husk, at du i aften kan følge Livestream fra den $25.000 dyre PCA Highroller her på PNN.dk.