Patrik Antonius og Trex123 i comebacks på Full Tilt Poker
De såkaldte Nosebleed-spil hørte tiden inde Black Friday til. Dengang, hvor nettets højeste takst i Pot Limit Omaha og NL Hold’em hed $500/$1.000, og hvor der blev udkæmpet dyster med potter på både halve og hele millioner af dollars.
I dag hedder den højeste takst $250/$500 på Full Tilt, men klientellet er så småt ved at være det samme som i The Good Old Days. Gus Hansen, Viktor ‘Isildur1’ Blom og Tom ‘durrrr’ Dwan har været selvskrevne, eftersom de er sponseret af sitet, men lidt efter lidt er de andre også begyndt at komme dryssende.
Først kom Phil Ivey – under det nye nick ‘Polarizing’, og i forrige uge sluttede Phil ‘OMGClayAiken’ Galfond sig så til sjakket. Efter en rusten start, så er Galfond, den måske største PLO-haj af dem alle, nu oppe med over en million dollar.
Læs også: Galfond slår til: Skræller Isildur1 for en lille million dollars
Comeback-tæsk til Dang og Antonius
Seneste to til at vende tilbage er Hac ‘trex123’ Dang og Patrik Antonius. For ‘trex123’s vedkommende gælder det, at han gjorde comeback for et par dage siden, men efter en lussing på $168.000 har han ikke været online siden.
Det er forventeligt at vi komme til at se lidt mere til Patrik Antonius, selvom også han lagde skidt ud i sin tilbagevenden til Full Tilt Poker. Den finske He-Man lagde i dag ud med en omgang Mixed Games på taksten $1.500/$3.000, men det kostede $205.448 at få banket rusten af.
Forhåbentlig kan vi også i den kommende tid se folk som Ilari ‘Ziigmund’ Sahamies og Frederik ‘Martonas’ Andersson vende tilbage de højeste borde.
Som det fremgår af nedenstående list over de største onlinevindere i 2013, så er det meste highstakesaction nu igen at finde på Full Tilt Poker. De syv største vindere i år har alle hentet deres dollars på det genåbnede site.