Overbets – Måske den nye tendens

Viktor ‘Isildur1’ Blom gør det. Simon Ravnsbæk og Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen gør det. Mads Wissing gør det RIGTIG meget. Jep, vi taler naturligvis om overbets.

Et vigtigt redskab i værktøjkassen, siger de turneringshajer vi har snakket med.

Det kan du læse mere om længere nede i denne artikel, men lad os lægge ud med et eksempel.

Vi skal tilbage til september 2011 og scenen er Partouche Poker Tour Main Event. De to involverede er er begge en pryd for dansk poker: Simon Ravnsbæk og Mr Overbet Himself – Mads Wissing. Vi er på den absolutte bobbel da de to danske esser ramler sammen i en vital hånd. Ravnsbæk sidder med 360.000 chips og Wissing dækker med 750.000.

Simon Ravnsbæk raiser fra knappen med AJs til 6.300 på et tidspunkt, hvor blinds hedder 1.500/3.000 med 400 i ante. Mads Wissing betaler fra big blind.

Flop:

Check, check.

Turn:

Wissing better 6.000, Ravnsbæk betaler.

Wissing skyder 20.000 ud i de cirka 37.000 der ligger i potten på nuværende tidspunkt. Simon Ravnsbæk raiser til 57.000, inden Wissing sender stakken til midten. Et kæmpe overbet, der får Simon Ravnsbæk til at pakke sydfrugterne sammen, blot for efterfølgende at få vist dame-otte op i hovedet af Wissing.

De kalder mig kun når jeg har en hånd
I eksemplet ser vi Mads Wissing ryste Simon Ravnsbæk af, fordi ikke mener den kære aarhusianer kan have nuts, hvilket vil sige konge-ti, i spottet, og derfor er overbevist om, at han kan få Ravnsbæk til at folde en marginal holding. At Wissing så sikkert ikke var klar over HVOR stærk en hånd Ravnsbæk sad med er en anden sag. Faktum er i hvert fald, at overbettet virkede.

“Aktuelt virkede det jo meget godt, kan man sige, men jeg er lidt pas på den hånd. Sjovt nok,” griner Simon Ravnsbæk, da vi beder ham fortælle om overbets med udgangspunkt i eksemplet. Men han er hurtig til at ridse en standardsituation op, der illustrer, hvor man kan sætte et overbet ind.

“Hvis der kommer en hånd, hvor floppet slår random es-høj, konge-høj eller dame-høj board og en tourgak checker bag, så har han – at best –  noget toppar-agtigt. Så er det bare at check raise turn, og fyre et TUNGT barrel på river. Easy ta’ ned!! Min timing er så sjovt nok så god, at de 1/10 gange jeg rent faktisk har en hånd, ja det er kun dér, de ender med at kalde af,” griner Ravnsbæk, inden han går videre til en mere generel betragtning om overbets.

“Overbets i tours skal bruges mod spillere der er bevidst om stackprotection. Det vil sige folk der ikke har nosser til at kalde af for hele stakken. Og så naturligvis, hvis deres linje i den givne hånd fortæller det er mest likely de har noget halv-marginalt.”

Behøver ikke være polariseret
Fra en turneringschef til en anden. Den tidligere danmarksmester Rasmus ‘Jungleras’ Nielsen benytter også overbets i stor stil. Han ser blandt andet en tendens til, at folk går mere og mere væk fra de polariserede spots, hvor de enten har nuts eller luft.

“Overbets er stadig et redskab som ikke bliver benyttet specielt ofte, slet ikke i de lavere buy in tours, så når man spiller et felt med meget blandet modstand er der en del spillere der har meget svært at spille korrekt imod et redskab som dette, og man kan få dem til at begå relativt store fejl. Som så meget andet i poker kræver det naturligvis gode reads og at man er selektiv i sine spots, men det er bestemt et godt redskab mod mindre erfarne spillere – både som bluff og for value.”

“Mod regulars ser man det også benyttet, og gør det også selv – her virker det som om at tendensen er gået mere væk fra at man er meget polariseret, som det startede ud som – altså at man enten var i kæmpe skum eller havde en monster, og mange flere regs kan nu “merge” deres range i de her spots og også overbette for value med f.eks. TPTK under de rette omstændigheder mod andre regulars.”

“Jeg har også selv benyttet det en del i livetours mod de andre danske chefer herhjemme – tidligere med fin succes under f.eks. DM, mens jeg under den netop overståede WPT havde knap så begrænset succes med mine store bets – når jeg havde den sad Rasmus Agerskov og Martin B. Hansen og så videre og foldede af og når jeg bluffede, kaldte fiskene – så skulle nok have benyttet strategien omvendt.”

“Men det er som flere af de her redskaber – som trods alt ikke benyttes så tit – ,hvis man får styr på det, kan tvinge modstanderne til at begå nogle rigtig store fejl! Så det er et fint værktøj at have med i værktøjkassen og få eksperimenteret med og få dannet sig nogle erfaringer med.”

“Jeg kan huske at jeg analyserede ‘Kallllle’s WCOOP win, hvor han flere gange overbetter turn (ikke all in, bare alm bet) og det er f.eks. et redskab jeg stort set aldrig mindes at have set før eller siden fra regulars, men som jeg er ret nysgerrig omkring og som måske kunne blive en af de nye tendenser i fremtiden, hvem ved.”

Klausen: Man skal passe på den lille ninja
En anden dansk turneringsspiller, som ikke behøver yderligere introduktion, er Jonas Klausen, og også han er tilhænger af at mikse sit spil op med overbets. Han mener blandt andet, at det er en måde at få maksimal value ud af en hånd, men han advarer også om, at modstanderne altså til tider kan finde et herocall frem.

“Jeg bruger overbets fra tid til anden, de er ret gode til at polarisere sig selv i spots man føler det giver en, en fordel. De fungere rigtig fint til både value og bluffs. Det kan for eksempel være en situation, hvor du ved din modstander sidder med trips eller et mindre set end dig, hvor du ved han ikke har tænkt sig at folde. Så er der jo ikke nogen grund til ikke at få maksimal value.”

“Det skal dog også siges, at nogle gange har folk jo en lille ninja sniger, som man ikke lige har med i deres range, eller de er dygtige nok til at forstå, man er meget polariseret i overbets, og finder nogle herocalls frem. Så ja, det kan absolut også gå galt.”

Danmarksmesteren bruger det også
Den regerende danmarksmester i poker, Kristian Kofoed, er også tilhænger af overbets, men det har indtil videre ikke været en direkte vej til hverken chips eller guld. For i modsætning til Simon Ravnsbæk, så bliver han ikke kun kaldt den ene gang ud af ti, hvor han har nødderne.

“Jeg har med blandet succes arbejdet med at bruge overbets. Umiddelbart har jeg oplevet mest succes mod fisk, som har mig dækket hvor jeg for eksempel overbetshover river med nuts for at få et herocall. Så ja, det er noget jeg hiver frem en gang i mellem, når jeg føler jeg har et godt read på min modstander – hvilket vel er 1/10 gange,” griner Kristian Kofoed.

Vi har forgæves forsøgt at få en kommentar fra to spillere, der begge praktiserer overbets med succes i stor stil. Men Mads Wissing er tilsyneladende på  golfferie, mens Alexander ‘AlexKP’ Petersen simpelthen helst vil holde sine tanker for sig selv.

“To be honest, så vil jeg helst ikke ud med noget omkring det. Folk fatter det ikke, så vil gerne lige have de her overbets for mig selv i 6-10 måneder endnu, inden det bliver mainstream.”