One Drop: Yevgeniy Timoshenko fik knækket esserne på boblen

One Drop High Roller turneringen med det $111.111 dyre buy-in har efterhånden fået reduceret de 166 startende spillere til blot 13 mand, og det var Yevgeniy Timoshenko som fik den tvivlsomme ære at blive turneringens bubbleboy.

Der var penge til i alt 24 spillere, og da der resterede 25 spillere befandt Timoshenko sig i det ellers fordelagtige spot, at han vågnede op med esserne, da Matt Glantz sendte stacken til midten i et blind vs blind spot.

“Ja, det var et rigtigt godt spot for mig, fordi jeg var big stack. Selv om mit bord var hårdt, var de fleste andre short stacks. Bill Perkins var den eneste anden spiller som havde chips ligesom jeg selv. Vi havde begge omkring 50 big blinds, og han sad på min højre side, så det var et rigtigt godt spot. Jeg ønskede egentlig at bubblespillet skulle fortsætte, men det var et af de spots, hvor det er blinds vs. blinds, og Yevgeniy havde kun 9 blinds i big blind, så jeg skubbede bare . Selvfølgelig ikke den slags hånd jeg håbede på at se, men det er en skubbehånd i det spot, og det er ret standard. Han vendte dog esserne, og jeg var superheldig at floppe et flushdraw og ramte flushen på turn”, sagde Matt Glantz i et pauseinterview til Cardplayer.com efter boblen var sprunget.

Også Gus Hansens banemand Bob Voulgaris måtte forlade turneringen før pengene – nærmere bestemt som nr. 26. Det skete efter han havde doublet Mike Sexton op, og derefter befandt sig i big blind hvor han sendte hele stacken ind da han postede blinds, og på den måde fortalte bordet, at han ikke havde tænkt sig at folde.

Floor manageren tvang ham dog til at trække det tilbage og kun poste big blind, men det betød ikke noget, for Voulgaris beviste at han havde tænkt sig at spille any two i dét spot.

Connor Drinan raisede til 120.000 og Voulgaris rykkede all in fra big blind for lidt over 200.000 i alt, og Drinan lavede selvfølgelig et call. Voulgaris viste op, og var foran mod Drinans , men et board der hed sendte Voulgaris til railen uden at cashe i turneringen.

I alt kom 24 spillere i pengene og var garanteret $173.723, og blandt dem var folk som Steve Gross, Dan Shak, Andrew Lichtenberger, Shaun Deeb, Daniel Alaei og Mike Sexton som dog alle sidenhen er busted fra turneringen.

Der resterer nu 13 spillere, og blandt dem er blandt andre Matt Glantz, Olivier Busquet, Martin Jacobson, Conner Drinan, Nick Schulman, Bill Perkins, chipleaderen Chris Klodnicki samt sidste års vinder Antonio Esfandiari, som i skrivende stund indtager en 2. plads på chipcount listen.

Det spiller de om:

1. – $4,830,619

2. – $2,985,495

3. – $1,965,163

4. – $1,433,438

5. – $1,066,491

6. – $807,427

7. – $621,180

8. – $485,029

9. – 10. – $384,122

11. – 12. – $308,622

13. -14. – $251,549

Artikelfoto: Pokerplayer.co.uk