One Drop er udsolgt – Gus fik ikke meldt sig til!

I morges dansk tid kunne Phil Galfond afsløre, at monsterturneringen One Drop er udsolgt. Og hvordan ved han så det? Jo, han købte det sidste sæde.

“FYI One Drop is Sold Out. Guess how I know,” skrev han på Twitter.

Reaktionerne lod ikke vente på sig, og blandt dem som ærgrede over, at de ikke havde fået købt et sæde i tide, fandt man Mike ‘Timex’ McDonald. Heller ikke Gus Hansen fik taget sig sammen tids nok, og må derfor se til fra railen.

“Very upsetting #OneDrop news (based upon the 46-player list i had an opportunity to see): no Andy Beal, Patrik Antonius or Gus Hansen, skriver Rich Ryan fra pokernews.com.

Selvom Gus Hansen og Patrik Antonius i et sidste forsøg skulle prøve at græde for deres syge moster, er der angiveligt ikke noget at gøre. Vice-præsident for WSOP, Jack Effel, melder således klart ud på Twitter:

“Rules for one drop are clear regarding 48 player cap & can’t allow > 48 to enter even from a qualifier/satellite. Can only take alternates.”

“The cap was sold to participants from beginning. They knew 1 in 48 shot. Unfair for those who bought in on that condition to change now.”