Nyt fra Theo: – Surrealistisk cash game i Prag

Theo Jørgensen har igen beriget os med en af sine farverige blogs på PokerStarsblog.com, og her tager Theo læserne med tilbage til Prag i december, hvor han befandt sig i den tjekkiske hovedstad sammen med sin far og Gustav Hansen i forbindelse med European Poker Tours indtog i byen.

Læs også: Theos far gik i pengene og blev bedste dansker i PLO event

Og lad os bare slå fast med det samme, at selv om Theos blogs altid borger for god underholdning, er den seneste blog i høj grad en læsning værd.

Her fortæller Theo nemlig, at han en af de sidste aftener i Prag sad og hyggede i et PLO cash game, da der pludselig blev annonceret et særligt NL cash game.

Der skulle spilles 6-max med blinds på 5000/10.000 tjekkiske Koruna, hvilket svarer til ca. $250/$500.

“Ikke et spil man normalt vil se mig spille mod fem proer. Jeg kan faktisk ikke huske sidste gang jeg spillede No Limit, hvor det ikke var en del af et 6-8 game, men dette var mod en kasinoejer, som er berygtet for at være klar, hvilket lokkede mig til at spille”, skriver Theo og fortsætter:

“Jeg kunne nu se på lineuppet, at jeg ikke var den eneste som trådte ud af min comfort zone. Selv om jeg nok ikke er verdens bedste NL-spiller, har jeg ingen problemer med at spille med disse blinds, hvilket måske blev et lille problem for nogle af de andre spillere. Vi spillede også short, hvilket betyder at alle kun satte sig med 50 big blinds, hvilket igen betød at jeg slap for de svære beslutninger. Alt i alt virkede det som en genial idé at snuppe det sidste sæde”, skriver Theo indledningsvist om cash gamet i Prag.

 

To par slår også et par i Prag

Herefter begyndte – med Theos egne ord – et surrealistisk spil, hvor kasinoejeren doblede op i den allerførste hånd mod en anden spiller, og da Theo i anden hånd samlede esserne op blev tingene ikke just bedre.

“I den næste hånd straddlede han til 20.000 ($1000) og jeg sidder i Big Blind. Alle folder rundt til mig, og jeg kigger ned i AA, hvilket føjer til det surrealistiske spil. Kald mig bare gammeldags, men med sådan en hånd besluttede jeg at raise til 50.000. Jeg er ikke bekymret for at modstanderen folder, da han kan lide at se flops, så det eneste spørgsmål er, om han caller eller raiser. Han callede og vi så et flop der hed 2-9-T med to ruder”, skriver Theo og fortsætter:

“Jeg bettede halvdelen af potten og callede omgående da han gik all in. 20 sekunder senere var jeg på vej til cashieren, da to par også slår et par i Prag. Og da han havde T2, måtte jeg gå turen til cashieren”.

 

2 outer til en halv million

Theo fik dog igen fat i spillet, og det lykkedes ham at doble sit andet buy-in, alt imens kasinoejeren blev ved at ramme den ene mirakuløse hånd efter den anden og plukke de andre spillere ved bordet for deres skillinger.

Theos fremgang efter turen til cashieren betød derfor, at han sad med 1 million Koruna – ca. $50.000 – foran sig, da han samlede knægtene op.

“En ret tør græker åbnede til 35.000, som vores ven (kasinoejeren, red.) i small blind kalder. Jeg gør det til 135.000 med JJ. Grækeren folder og vores ven kalder. Floppet viste 4TQ og vi checkede begge to. Turn er endnu en Q og vores ven checker. Her fortæller erfaringen mig, at jeg vil blive called to gange, hvis han har enten en 4’er eller en T’er og boardet ikke forbedres betydeligt. Han kunne også nemt raise eller gå all in med et underpar, så jeg bettede og havde ingen intention om at folde, hvis han blev aggressiv”, skriver den danske Team PokerStars Pro.

“Jeg fik et ‘all-in’ i fjæset og betalte hurtigt den million jeg havde foran mig. Vi skulle ikke vise vores kort, så da en J kom på river, var jeg meget sikker på jeg var foran. Jeg regnede med, at jeg kun havde brug for at undgå, at han ramte et af sine underpar. Så jeg viste min hånd og forventede han ville mucke. Han muckede også, men ikke før han viste mig sin Q7 for 3 ens. Så nu kan jeg i det mindste huske en 2 outer som gik min vej for $100.000… i hvert fald indtil næste gang jeg taber til en 2 outer. Så har jeg nok meget belejligt glemt alt om dette ;)”, slutter Theo smilende af.

Snyd ikke dig selv for at læse hele Theos blog her >>