Nye afsløringer i Ultimate Bet skandalen: Ben Afflecks tab blev overdrevet
Det er efterhånden et halvt årti siden, at Ultimate Bet skandalen rullede sig ud på det nu lukkede pokersite, og mange vil sikkert huske at skandalen omhandlede det faktum, at en af Ultimate Bets ejere var i stand til at se de andre spilleres hole cards, og benyttede denne viden – i samarbejde med én eller flere medskyldige – til at vinde i highstakes cash games og turneringer på sitet.
I den forbindelse blev Hollywood-stjernen Ben Affleck nævnt som et af de største ofre i den omfattende online poker-skandale, men hans tab blev overdrevet, forlyder det nu i en rapport fra websitet TMZ.
Iflg. rygter fra den tidligere ejer af Ultimate Bet skulle Ben Affleck have tabt omkring en halv million dollars på sitet, men det er altså ikke helt tilfældet, iflg. TMZ.
“Vi har fået at vide, at Affleck tabte nogle penge tilbage i 2003, men siden pengene blev “vundet via snyd” blev de senere refunderet”, skriver TMZ.
Potripper og Ultimate Bet skandalen
Ultimate Bet skandalen blev første gang afsløret, da en spiller med aliaset “Potripper” vandt en $1000 buy-in turnering på så mistænkelig vis, at flere andre spillere undervejs blev mistænksomme.
Potripper spillede stort set alle hænder, undtagen når en modstander havde f.eks. AA eller KK, og lavede flere mirakuløse calls og “reads” undervejs. Han lagde sig hver gang de andre spillere havde en stærk hånd, og bluffede eller lavede hero calls, når de intet havde.
Efter pres fra store dele af online pokersamfundet fik man til sidst udleveret hand histories fra alle spillere som havde spillet mod “Potripper” i turneringen, således at man kunne stykke bevismateriale sammen.
Det kom der blandt andet nedenstående video ud af, hvor man kan se Potripper spille i turneringen, som altså for alvor bragte skandalen frem i søgelyset.
Videoen er del 1/4 og resten af videoserien kan findes på Youtube, og det er hårrejsende sager.
De nye afsløringer i sagen
Selv om sagen for alvor kom i offentlighedens søgelys allerede i 2008 i forbindelse med superuser-skandalen, bliver sagen stadig diskuteret i online pokerkredse.
Forleden blev nye lydoptagelser udgivet, hvor den tidligere Ultimate Bet ejer Russ Hamilton fortæller hvordan han brugte “Gud metoden” til at vinde – en metode som altså tillod en spiller at se modstandernes hole cards. På den måde vandt han et sted mellem $16-18 millioner fra en række highstakes spillere inden svindelnummeret blev afsløret i den såkaldte “Potripper sag”.
Det var websitet LegalPokerSites.com som udgav optagelserne på vegne af Travis Maka, som var stærkt medvirkende til at afsløre skandalen for snart et halvt årti siden. Maka afslørede en række nye informationer i sagen, inkl. screenshots og optagelser af møder hvori han hævder at flere prominente personer hos Ultimate Bet var ansvarlige for at dække over skandalen. I disse optagelser er der kraftige beviser mod flere personer, som har været – eller stadig er – en del af gaming-branchen.
På båndet kan man også høre Hamilton og Ultimate Bet personale diskutere hvordan man kan begrænse sitets ansvar i sagen.
Derudover diskuteres der også hvor mange penge spillerne rent faktisk tabte. Under den del af samtalen fremgår det, at poker pro Prahlad Friedman blev snydt for $360.000 og at skuespilleren Ben Affleck var nede med en halv million dollars, hvoraf en stor del blev vundet af Hamilton selv. Iovation siges også, at have fabrikeret software, som informerede Hamilton og andre om hvornår Affleck var online.
Du kan se et samlet index over de nye information – herunder lydoptagelser, screenshots, email-korrespondence m.m. – som Travis Maka udgav for 2 dage siden i dag her.
Her er den mest interessante lydoptagelse blandt de nye afsløringer: