Nu anerkender de Hellmuth

Han var snublende tæt på – tre gange. Men det blev ikke til bracelet nummer 12 for Phil Hellmuth. Tre imponerende andenpladser i årets World Series Of Poker har dog omsider fået Phil Hellmuths med-pro’er til at løfte på kasketten.

“Tre andenpladser er superstrong. Hvilken præstation af Phil Hellmuth i denne Series. Han må være skuffet nu,” skriver Tom Dwan på sin twitter.

“Du har virkelig vist tvivlerne, hvad du står for. Tre andenpladser i tre af de stærkest besatte turneringer,” skriver Shaun Deeb.

“Phil spiller fantastisk. Er skuffet på hans vegne, men sikke en fantastisk heads up-match,” skriver Liv Boeree.

“Hellmuth spiller sygt godt. Det ser ud til, at han har fundet hele arsenalet frem,” skriver Adam Levy.