November Nine’eren fra Belize: Jeg er bare en amatør

Badih Bounahra fra Belize – et lille land i Mellemamerika ved det Caribiske Hav med grænser til Mexico mod nordvest og Guatemala mod vest og syd – er gæst i ESPNs The Poker Egde. Og Badih Bounahr virker mildt sagt som en interessant og meget sympatisk figur – en potential fan-favourite, når det går løs i november.

“Jeg er bare en amatør. Jeg spiller to gange om ugen, og det er det,” siger Badih Bounahra, der fortæller, at alle hans venner og familiemedlemmer er vilde for at spille poker mod ham.

“De vil alle sammen spille – hele tiden. De vil slå November Nine’eren. Og jeg kan fortælle dig, at de har givet mig nogle grimme bad beats,” griner Bounahra, der er blevet et kæmpe navn i det lille land. Badih Bounarah virker umiddelbart som en meget beskeden mand, men han kan ikke løbe fra at være et af de absolut hotteste navne i Belize lige nu.

“Alle siger til mig, at jeg er den største stjerne i Belize lige nu, men jeg prøver at sige til dem, at de skal slå koldt vand i blodet. Men de siger, at det er lige meget hvad der sker. Jeg har opnået noget, som ingen fra Belize har opnået før mig, og at det derfor ikke betyder alverden, hvad der sker i november,” fortæller Badih Bounahra.

I den nærmeste fremtid har han planer om at deltage i WSOPE, og ellers står den bare på lidt lokal poker hjemme i Belize. To gange om ugen.

Hør interviewet her

November Nine:

Martin Staszkom, Tjekkiet  40.175.000
Eoghan O’Dea, Irland  33.925.000
Matt Giannetti, USA 24.750.000
Phil Collins, USA 23.875.000
Ben Lamb, USA 20.875.000
Badih Bounahra, Belize 19.700.000
Pius Heinz, Tyskland 16.425.000
Anton Makievskyi, Ukraine 13.825.000
Samuel Holden, England 12.375.000