Tiden er kommet – I aften spiller de om 46 mio. kr. i Las Vegas
De har ventet i måneder, de 9 finalister i årets WSOP Main Event, men i aften – nærmere betegnet kl. 01:45 dansk tid – er ventetiden forbi.
De 9 finalister i årets World Series of Poker Main Event har ventet på denne dag siden midten af juli, og på at finde ud af hvem der stikker af med mere end 46 millioner kroner og hvem der må nøjes med “sølle” 4 millioner kroner.
Så stor er forskellen nemlig på en 1. plads og en 9. plads på finalebordet, og du kan være stensikker på, at samtlige spillere ved aftenens finalebord har modtaget coaching, sparret med pokervennerne og nøje gennemtænkt slagplanen forud for aftenens store finale.
Ud over de mange millioner, spiller de 9 finalister også om lidt af et klenodie. WSOPs Main Event bracelet koster i år ikke færre end $500.000, og det gør det til verdens suverænt dyreste sportstrofæ.
Læs også: Main Event bracelet har en værdi af $500.000
JC Tran er favorit
Den amerikanske poker pro JC Tran er på forhånd udråbt som favorit forud for aftenens finale, men den holdning delte han ikke selv, da han tidligere på årets blev spurgt til sin favoritrolle.
“Hvis man ser bort fra et par shot stacks, så er vi alle rimelig lige i chips, og alle ved bordet kan spille, så jeg ser ikke mig selv som en stor favorit til titlen. Det eneste jeg kan gøre er at respektere de andre spillere, og så ellers gå derud og spille en omgang seriøs poker og gøre mit bedste,” sagde han dengang i et interview.
Læs også: JC Tran: – Jeg er ikke favorit
Hvis du vil følge JC Tran og de andre finalister, kan du følge et forskudt livestream på WCOP.com.
Læs mere om årets November Niners:
Her er de så: Mød 2013s November Nine
Jay Farber: – Jeg nød ikke at være poker pro
November Niner sælger procenter for $30.000 pr. stk.
Sådan sidder de 9 November Niners
Sæde 1: Sylvain Loosli (Frankrig) 19.600.000
Sæde 2: Michiel Brummelhuis (Holland) 11.275.000
Sæde 3: Mark Newhouse (USA) 7.350.000
Sæde 4: Ryan Riess (USA) 25.875.000
Sæde 5: Amir Lehavot (Israel) 29.700.000
Sæde 6: Marc McLaughlin (Canada) 26.525.000
Sæde 7: JC Tran (USA) 38.000.000
Sæde 8: David Benefield (USA) 6.375.000
Sæde 9: Jay Farber (USA) 25.975.000
Det spiller de om:
1. $8.359.531
2. $5.173.170
3. $3.727.023
4. $2.791.983
5. $2.106.526
6. $1.600.792
7. $1.225.224
8. $944.593
9. $733.224