NBA stjernen Paul Pierce fik pengene skidt til midten og bustede

NBA-spilleren Paul Pierce kom tæt på pengene i Event #61 – $10.000 Pot Limit Omaha, hvor han på Dag 1 sad til bords med “AlexKP” og hvorfra han avancerede til Dag 2, med en stak der kunne måle sig med nogle af turneringens største.

Men det blev desværre ikke til en præmieplacering for Pierce (eller for KP for den sags skyld), da Pierce bustede kort før pengene for kort tid siden.

Basketstjernen, som nok mest er kendt som Boston Celtics spiller, men som næste år tørner ud for Brooklyn Nets, fik pengene til midten i et spot hvor han var drawing dead.

PokerNews.com fangede hånden, hvor Pierce checkede et flop der hed . Nader Kakhmazov better 4.000, Pierce check-raisede til 24.000 og Kakhmazov rykkede alle skillingerne til midten. Pierce kaldte for et par tusinde mere.

Pierce:

Kakhmazov:

Pierce trak til lige præcist 0 outs, og boardet løb ud med hvorefter Pierce kunne sige farvel og tak for kampen til bordet.

Det er ikke første gang, at Paul Pierce spiller med i WSOP regi; i 2011 deltog han således også i Main Event, hvor han gik videre til Dag 2, men også dengang bustede han før pengene. Nu er penge angiveligt ikke den store motivationsfaktor for Paul Pierce, der nok mest spiller poker for udfordringens skyld – og måske for at vinde noget eksklusivt bling han kan imponere holdkammeraterne med i form af et WSOP bracelet?

Artikelfoto: PNN.dks fotograf i Las Vegas knipsede dette billede af Paul Pierce, mens han stadig var med i turneringen.