Mizrachi på vej mod ny sejr i Players Championship

Michael ‘The Grinder’ Mizrachi var fallittens rand, da han gik ind til World Series of Poker i 2010. Manglende skatteindbetaling fra hans gevinster i perioden fra 2005 til 2007 betød, at han fik tilsendt en ekstraregning på $339.711, og det var lige i overkanten af, hvad rullen kunne klare.

Med kniven for struben leverede Mizrachi imidlertid et fænomenalt WSOP, hvor han ikke blot kom på finalebordet i Main Event, men også vandt Players Championship. Alene Players Championship kastede $1.559.046 af sig, mens femtepladsen i Main Event gav $2.332,.992. Dermed var de finansielle problemer et overstået kapitel.

Selvom ‘The Grinder’ ikke er under det samme økonomiske pres i år, så synes han alligevel top-motiveret. Han havde allerede nået to finaleborde i løbet af WSOP’s første uger, inden det i nat lykkedes for ham at spille sig iblandt de sidste otte i Players Championship. Hvis det lykkes ham at gentage sejren fra 2010, så venter der $1.451.527 forude. Det er også en sjat penge.

Chipcounts
1 Michael Mizrachi 3,648,000
2 Andy Bloch 3,598,000
3 Chris Klodnicki 3,276,000
4 Stephen Chidwick 2,026,000
5 Luke Schwartz 1,494,000
6 Bill Chen 1,293,000
7 Roland Israelashvili 694,000
8 Bruno Fitoussi 188,000