Millionarie Maker kan sætte ny WSOP rekord

I dag starter World Series of Poker, og de første par dag byder på flere interessante events, og allerede på lørdag kan WSOP måske sætte ny rekord for antallet af deltagere i en WSOP turnering, som ikke er Main Eventet.

Det kan ske når event #6 – ved navn “Millionaire Maker” sparkes i gang på lørdag. Buy-in til Millionaire Maker er “kun” $1500, og arrangørerne garanterer $1.000.000 til vinderen, hvilket har fået store dele af pokersamfundet til at kaste deres øjne på det lukrative event.

I 2006 stillede 8.773 spillere op til Main Event, hvilket til dato har rekorden for det største felt i WSOP regi nogensinde, og det forventes ikke at Millionaire Maker overgår 2006 Main Event i antallet af deltagere, men Seth Palansky, Vice President for Corporate Communications hos Ceasars, siger at WSOP forventer omkring 6.000 spillere i Millionaire Maker eventet.

Tilbage i 2009 stillede hele 6.012 spillere op til et $1.000 buy-in event, som blev vundet af Steve Sung, og han kunne putte hele $771.106 i lommen efter af have overlevet det gigantiske felt.

Millionaire Maker har ydermere det twist, at eventet er et single re-entry event, hvilket betyder, at spillere som spiller kl. 11 om formiddagen og buster deres stack kan stille op igen kl. 17:00 om eftermiddagen, hvis de altså har råd og ikke er for tiltet til at spille videre. Spillerne har dog kun ét skud mere i bøssen, og buster man i begge sine forsøg er ballet endegyldigt slut.

Det er ikke ligefrem hverdagskost ved WSOP, at andre events end Main Event byder på 7-cifrede gevinster, og dét af Millionaire Maker har en rund million dollars på toppen sættes en smule i relief ved, at vinderen ender med at vinde det samme som WSOP mestrene i årene fra 1991-1999, hvor de alle fik lige præcist én million dollars for sejren i Main Event.

Læs også: Historien om WSOP mestrene anno 1970-2012

Kilde: Cardplayer.com