Mickey varmede op til Pokerfestival med fire finaleborde

Senere i dag gør stiller Mickey Petersen op i UKIPT London sammen med blandt andre Lars Bønding og forhåbentlig Vera Kelleher, og det lader til, at den danske Team PokerStars Online-pro’ har formået at toppe formen frem mod turneringen.

I nat ramte Mickey Petersen, nemlig ikke et, to eller tre, men hele fire finaleborde på hjemmebanen PokerStars.

Bedst gik det i en $55 Rebuy-turnering med $25.000 i garanteret præmiepulje, hvor danskeren spillede med om sejren helt frem til det sidste. Desværre måtte Mickey Petersen strække våben i den afgørende heads up, hvorfor det blev til en andenplads til $5.835.

Derudover blev det også til en tredjeplads til $2.138, en fjerdeplads til $1.470 og en sjetteplads til $1.497 på PokerStars France.

Ikke det store overskud

Desværre for Mickey Petersen så blev det meste af pengepræmierne spist op af buy ins i andre turneringer.

“Tirsdag er en dyr dag, så blev til en ret beskeden profit,” forklarer Mickey Petersen til PNN.dk.

Han tilføjer, at han føler sig nogenlunde klar til dagens UKIPT London, men nattens arbejde har tilføjet et “men”.

“Jeg kunne nok godt have brugt et par timer mere på øjet, men jo bliver sjovt at komme over og spille. Jeg har hørt rygter om, at den måske sælger ud, så regner med et stort fremmøde.”

Han fortæller videre, at de fleste danske spillere, han har snakket med, er optaget af Unibet Open Copenhagen, som begynder i morgen, hvorfor det danske islæt på Dag 1A sandsynligvis kun kommer til at udgøres af London-danskere.