Mickey Petersen med forsinket søndagssejr

Mickey Petersen blankede desværre både Main Event og en lang række sideturneringer ved EPT Barcelona i sidste uge, men tilbage i vante omgivelser på PokerStars skulle det ikke tage ham mange dage at levere det første store resultat.

På den franske udgave af PokerStars strøg den danske turneringsspecialist til tops i todages-turneringen €100 Sunday Speciel, og gav dermed sig selv en forsinket søndagssejr.

På et stærkt finalebord med blandt andre Carlos ‘Tacuara’ Branco endte den danske Team PokerStars pro’ heads up mod ‘benjthenuts’, inden han til sidst kunne juble på sin facebook-profil:

“Barcelona was a lot of fun but happy to be back home and grinding WCOOP, doesn’t hurt that I just won the Pokerstars.fr 2-day Event for €25,772!”

De €25,772 svarer til over 192.000 kroner.