Mickey Petersen får engelsk highroller som kollega
Den danske Team PokerStars Online-spiller, Mickey Petersen, har fået to nye kollegaer i form af den frygtede NL Hold’em HU-specialist, Alexander ‘Kanu7’ Millar, og den canadiske turneringsspecialist Marc-André Ladouceur, der huserer under nicket ‘FrenchDawg’.
“The newest additions to @PSTeamOnline are sickos @MarcAndre_FDawg and @Kanupoker – Welcome to the team guys!” skriver Mickey Petersen på Twitter, og byder dermed de to nyankomne hajer velkommen.
Indlemmelsen af de to spillere falder som optakt til en PokerStars Team Online-uge, hvor verdens største pokersite begaver sine brugere med en række forskellige promotions, herunder en $25.000 freeroll.
Også Mike ‘Timex’ McDonald og Isaac Haxton er hurtige til at byde de to spillere velkomne, hvilket har fået Millar til at svare tilbage:
“Thanks for all the positive messages guys 🙂 really appreciate it”
Marc-André Ladouceur fortæller, at han er beæret over at være blevet en del af Team PokerStars Online.