Mickey fældet af esserne

Mickey Petersen cashede for fjerde gang under dette års World Series of Poker, da han i Event #44 ($1.000 NL Hold’em) endte på en 29.plads. En placering, som kaster $10.776 af sig.

Med knap 20 big blinds i stacken valgte Mickey Petersen at sende stacken indover et raise fra tidlig position, men desværre så sad den oprindelige raiser, Jaspal Brar, med esserne i hulen. Mickey selv havde to røde femmere, men formåede ikke at ramme sig ud af problemerne.

Den danske turnerings-grinder var herefter efterladt med blot 2.000 chips, som blev sendt til midten hånden efter. Mickeys fire-fem kunne dog intet stille op imod Blair Hinkles es-otte.

“Out in 29th, shoved 55 from bb over lp open with 18bbs into aces for 10k, either taking tmrw off or playing Caesars 1k. Gl to T Conway!” skriver han på Twitter.

Mickey Petersen var ellers feberramt under turneringen, men det lader altså ikke til, at han har tænkt sig at tage en dag under dynen.

Læs også: Feberramt Mickey Petersen styrer mod finalebord