Mickey: – De store navne har færre penge end folk tror

På Pokernet.dk kører i disse dage en tråd, hvor emnet staking bliver diskuteret, og her blev det rigtig interessant, da Mickey Petersen i går blandede sig i debatten med et indlæg.

I indlægget løfter den danske Team PokerStars Online pro’ nemlig en flig af, hvordan det ser ud med staking på den internationale scene og også helt oppe i blandt nogle af verdens største profiler.

“Altså, der er som jeg altid siger, alle de store navne i poker har langt mindre penge end de fleste tror (der er self undtagelser, og der er også mange chefer som har meget mere end de fleste tror, særligt cash chefer som jo altid får alt for lidt medie eksponering, eller bare folk som ikke har nogen interesse i at være i rampelyset),” skriver Mickey Petersen.

Lidt længere nede i sit indlæg kommer han med en række eksempler på i hvor høj grad staking er en integreret del af pokermiljøet, også på allerhøjeste hylde.

“Et af de nok største navne i poker var staket til WSOP sidste år, og en af de folk som havde flotte placeringer i et par highroller turneringer i træk havde henholdsvis 5%, 0% og 10% af ham selv i de tre turneringer (og her snakker vi altså store resultater) og en anden gut som i år havde et stort resultat i en af årets største high rollers havde en net worth på mindre end turneringens buy-in (ved ikke hvor meget han havde af sig selv men vil gætte på under 10%) og den slags historier hører man ret tit.”

Konklusionen fra Mickey Petersens side er, at det er fuldstændigt umuligt for udenforstående at komme med et kvalificeret gær på, hvor mange penge diverse pokerspillere er gode for.

“Omvendt er der så også et par gutter som næsten kun spiller cash (og de helt store turneringer) som nok hver har haft action i andre spillere under årets One Drop for over en million, men som man ikke hører så meget om i medierne. Så medmindre man kender dem personligt er det altså næsten umuligt at vide om folk har 5% af dem selv, er stakede eller bare har betalt hele deres buy-in ved skranken.”

Du kan læse tråden på pokernet.dk her.