Mickey busto i London
For en time og 30 minutter siden blev dag 2 af European Poker Tour London Main Event skudt i gang og efter bare en halv times spil var det så slut for Mickey Petersen, der som vi tidligere har beskrevet blev brutalt hamret helt i knæ bare to hænder før dag 1Bs slutfløjt. De satans esser.
Læs: EPT London: Mickey hamret ned lige før slut – Fire danskere overlevere fra dag 1B
“Busto! AK mod 10’erne. Har fri et par timer og så hopper jeg ind i £2.000 side-eventen,” lyder meldingen fra Mickey Petersen på Twitter.
Dermed er følgende danskere tilbage i EPT London: Gus Hansen, Theo Jørgen, Lars Bønding og Rasmus Agerskov.
Der er allerede kommet masser af spændende meldinger ovre fra London – det virker som om, at der bliver gået til stålet. Vanessa Selbst er røget ned i 22.000 chips efter et clash mod EPT København-vinderen Anton Wigg, og det vil være synd at sige, at hun er helt tilfreds med svenskeren just nu:
“F-ing clown. Anton Wigg just got in 50bb with no pair against my 99 and got there. I’m down to 22k,” skriver hun på Twitter, mens Dan O’ Brien beskriver, hvordan han har pakket en sund madpakke, opladt sin gimser og så ellers røg på porten efter tre hænder af dag 2.