Michael Phelps: Esfandiari og Laak har hjulpet mig

Michael Phelps er kort fortalt den mest vindende atlet i de Olympiske Leges historie. 22 medaljer, 18 guldmedaljer har den nu pensionerede supersvømmer vundet. Især siden OL 2012 er Michael Phelps navn af og til dukket op i forbindelse med poker.

Og lige nu er han så på Bahamas, hvor han spiller med i PokerStars Caribbean Adventure – Michael Phelps’ første $10.000 turnering.
PokerStars.tv har lavet et interessant interview med Michael Phelps. Man lærer lidt om, hvordan Mihchael Phelps er kommet i gang med pokeren, hvem har lært tricks af, og hvad han egentlig laver her i pokerens verden.

“Jeg kom så småt i gang for et par år siden. Det var en god måde at slappe af på, når jeg var ude af poolen. Og selvfølgelig er jeg meget konkurrenceorienteret, og der hjælper det få lidt hjælp af forskellige folk. Folk som Antonio Esfandiari og Phil Laak, de gutter har hjulpet mig hen ad vejen. Og nu er jeg så her til min første ’10k’ ($10.000 turnering, red.),” siger Michael Phelps, der på grund af sit navn alene også ramte feature table i løbet af en halv time.

“Det var lidt hårdt i starten, måske den første halve time, men da jeg faldt ind i min comfort zone og fik et feel for mine modstandere ved bordet, gik det godt,” siger Michael Phelps, der siden interviewet er blevet slået ud af PCA Main Event.

Se Phelps’ sidste handske i PCA Main Event lige her