Las Vegas guide: Her er sommerens bedste turneringer
Hvis du ligesom de fleste andre pokerspillere drømmer om en tur til Las Vegas til sommer – eller måske allerede har booket din flybillet – og har øjnene fikseret på et eller flere af de 62 WSOP bracelet events, men samtidig har indset at rullen ikke helt slår til, når det kommer til at dække de store buy-ins, som World Series of Poker kræver for deltagelse i de mange turneringer – ja, så fortvivl ej.
PokerNews.com har nemlig stykket en fin guide sammen til sommerens turnerings-slaraffenland i Las Vegas, og vi bringer her nogle af de mest populære turneringsserier, som sommeren 2013 kan byde på i Syndens By – udenfor WSOP regi.
Venetian Deep Stack Extravaganza III
The Venetian og dets Deep Stack Extravaganza serie er altid blandt favoritterne i Las Vegas, og det store og velrespekterede pokerrum gentager successen igen i år.
I dagene fra d. 23 maj – 21 juli afvikler The Venetian nemlig Deep Stack Extravaganza III, som byder på 225 events der strækker sig over en bred vifte af formater og strukturer. Mindst 3 turneringer kører hver dag i perioden i Venetian Poker Room og på Palazzo Hotel and Casino.
Serien starter d. 23 maj med et $400 Omaha 8-or-better event kl. 11:00, mens seriens flagskibsturnering er det $5.000 dyre Texas Hold’em No Limit Main Event, som sparkes i gang d. 13 juli. Main Event har to startdage (Dag 1A og 1B) henholdsvis d. 13 og 14 juli, og sidste år tog Tim West sig af sejren i dette event, hvilket indbragte ham $444.165.
Du kan se hele Venetian Deep Stack Extravaganza III programmet her.
Caesars Palace Mega Stack Series
Caesars Palace Mega Stack Series har en lang række daglige 1-dags events, hvoraf flere har late registration og re-entry muligheder. Der spilles en række forskellige varianter og der er “mega stacks” til alle events.
Hver dag ved middagstid starter en No Limit-holdem turnering, og den daglige turnering kl. 16:00 skifter mellem forskellige varianter og formater såsom heads-up, shorthanded og turbo No Limit Hold’em. Der er også en lille smule Pot Limit Omaha på programmet.
Serien kører fra d. 25 maj – 17 juli, og der bydes i alt på 92 events. Spillerne starter med 15.000 chips og blinds på 50/100, og enkelte events har en ekstra “mega stack” på både 20.000 og 30.000 chips.
Buy-ins rangerer mellem $130 og $350 krydret med enkelte $560 turneringer.
Caesars Palace Mega Stack Series har selvfølgelig også et Main Event, som beskrives som en discount-udgave af WSOP Main Event. For bare $1.080 kan du tage et skud efter at vinde den helt store gevinst, men for bare en 1/10 af WSOP Main Events buy-in. I Mega Stack Series Main Event starter spillerne med 30.000 chips og blind levels på 60 minutter, og der er mulighed for re-entry indtil level 6 på hver startdag.
Main Event starter d. 9 juli og har tre startdage (1A, 1B og 1C) henholdsvis d. 9, 10 og 11 juli og turneringen slutter d. 13 juli (eller d. 14 hvis påkrævet).
Se hele Caesars Palace Mega Stack Series programmet her.
Grand Poker Series på Golden Nugget
Her er der virkeligt guf at hente til dem, som planlægger en tur til Las Vegas i juni måned. Grand Poker Series på Golden Nugget byder nemlig på mere end 300 turneringer fra d. 1 juni til d. 4 juli, så hvis du er en hardcore turneringsgrinder, og befinder dig i Las Vegas i denne periode, bør du ikke snyde dig selv for at kigge nærmere på Grand Poker Series.
Main Event har et buy-in på $1.080 og strækker sig over to dage. Vinderen af Grand Poker Series Main Event får – ud over en stor spanfuld amerikansk valuta – også et “Poker Shark” bracelet i guld og diamanter med sig hjem.
Også i Poker Player Newspaper Championship er der bling bling på spil (ud over præmiepengene), for i dette $600 No Limit Hold’em event får vinderen en mesterskabsring i guld samt et trofæ med sig hjem. Så sørg for at gemme plads i kufferten.
Når du kigger nærmere på Grand Poker Series programmet, vil du se at der er 80 planlagte events i perioden, men der er som sagt over 300 turneringer at komme efter, da Golden Nugget også kører 6 daglige “bankroll builder” turneringer hver eneste dag. De starter kl. 11:00, 15:00, 19:00, 01:00 og 04:00, og har et buy-in på $65 med mulighed for rebuy for $40. Det kan du vælge at gøre fra starten, og dermed få en dobbelt stack at arbejde med.
Se hele Grand Poker Series på Golden Nugget programmet her
7th Annual Binion’s Poker Classic
Binion’s var tidligere hjemsted for World Series of Poker, men efter “The Cadillac of Poker Series” rykkede til The Rio All-Suite Casino and Hotel, har Binion’s lanceret en ny turneringsserie ved navn The Binion’s Poker Classic, som løber af stablen fra d. 25 maj til d. 7 juli.
Her får spillerne lov at opleve atmosfæren i pokerens fødested, og der bydes på turneringer fra $125 op til $1.000 som strækker sig over en lang række forskellige formater. Der spilles både Stud, Stud Hi/Lo, H.O.R.S.E., Pot limit Omaha og Pot Limit Omaha Hi/Lo turneringer samt selvfølgelig en række No Limit Hold’em turneringer.
Der er med andre ord tale om den mest varierede turneringsserie udenfor WSOP.
De fleste turneringer på programmet har 40 minutters blinds, og spillerne starter med stacks på enten 15.000 eller 20.000 chips, mens spillerne kan se frem til 60 minutters blinds og 30.000 start stacks i seriens $1.000 buy-in events.
Se det fulde Binion’s Poker Classic program her
Wynn Summer Classic
Wynns Summer Classic serie er væsentligt mindre end andre casinoers pokerserier, men Wynn Summer Classic tiltrækker stadig mange spillere. I år begynder serien d. 7 juni og varer til d. 26 juni, hvor der bydes på ikke færre end 30 events.
De fleste af disse turneringer er No Limit Hold’em-events med buy-ins rangerende fra $340 op til $2.600. Det store trækplaster er naturligvis No Limt Hold’em Championship Event, som også er det dyreste på programmet.
I langt de fleste events spilles der med 15.000 start stack og 40 minutters levels, men i seriens $1.070 buy-in events d. 8, 15 og 29 juni kan man se frem til 60 minutters levels og 20.000 start stack.
Championship-eventet – med et buy-in på $2.600 – starter d. 7 juli og har blind levels på hele 90 minutter samt en start stack på 30.000 chips.
Se det fulde Wynn Summer Classic program her