Klaus Machmüller vinder Fall Tour
Topskrappe spillere som Matin Talebi, Dennis Bjerregaard og ikke mindst PNN.dk’s stjerneskribent, Johannes ‘Sovende Bjørn’ Nord Jørgensen fandt i går vej til Fall Tours finalebord på Casino Munkebjerg.
Johannes havde dog ikke som optakt til finalebordet lyttet til omkvædet i Kenny Rogers “The Gambler”, og vidste dermed ikke, at “You should know when to fold them”, hvorfor det ikke kunne blive til andet end en fesen tiendeplads for hans vedkommende.
Matin Talebi spillede sig til gengæld frem til den afgørende Heads Up, hvor der der blev indgået en deal imellem de to sidste spillere.
“Tak for al den opbakning allesammen!! Satme sejt af jer. Vi delte pengene da vi var 2 tilbage, han vandt så æren af at kalde sig for vinder (desværre), men det var good times,” skriver Talebi på sin facebookprofil.
Helt til tops strøg Klaus Machmüller, som dermed efter dealen kan lune sig med 129.320 kroner under hovedpuden.
1. Klaus Machmüller 129.320 kr.*
2. Matin Talebi 125.000 kr.*
3. Johan Anh Pham The 69.840 kr.
4. Christian Balzarsen 46.120 kr.
5. Dennis Bjerregaard 36.900 kr.
6. Kim Velbæk 29.640 kr.
7. Peter Smedegaard 23.060 kr.
8. Brian Pedersen 16.460 kr.
9. Kristian Kristensen 13.160 kr.
10. Johannes Nord Jørgensen 7240 kr.