Kipster efter øjenoperation: – Kortene er slørede

Jesper ‘Kipster’ Hougaard, dobbelt WSOP-braceletvinder og PLO cashgame-chef, befinder sig netop nu Down Under. Ikke for at spille Aussie Millions, snarere for at spille Pot-Limit Omaha pengespil – en disciplin, som Kipster har mestret i efterhånden mange år.

Læs også: Kipster er færdig med tours: – Giver ikke længere mening

Men der er brok i den i Melbourne, og det brok af den yderst ubehagelige slags. For en måned siden blev Jesper Hougaard opereret i øjnene – en såkaldt laseroperation – og synet burde i dag være helt på toppen. Men ‘burde’ følger ikke tidsplanen.

“Jeg blev opereret for 30 dage siden. Lægen sagde, at efter en måned skulle mit syn være perfekt. Det er det bare ikke,” siger Jesper Hougaard til PNN.dk, og forklarer, hvad det helt konkret betyder for ham.

“Kortene er slørede, og det gør det svært at koncentrere sig i længere perioder ad gangen,” siger Jesper, der dog ikke tror, at der er gået noget helt galt i forhold til operationen.

“Jeg tror ikke, at der er noget galt som sådan, det er bare irriterende ikke at kunne koncentrere sig ret længe ad gangen,” siger Jesper Hougaard.

Læs også: Zupp: Kipster må ned på $5/$10 og sutte den op fra slap

Held og lykke med både øjne og spillet herfra.

Hvor ubehageligt er det lige? God vind med at få det skarpe syn tilbage, Kipster.