Jungleman: Den 3:1-action tager jeg, Jason!
Jason Mercier tror på sig selv i forhold til at spille mindst et bracelet hjem i løbet af sommerens World Series Of Poker. Jason Mercier tilbyder ikke mindre end 3:1 på, at han scorer sig minimum et World Series Of Poker-bracelet. Det vil sige, at hvis du satser $3.000 på, at han ikke kan klare det, så får du $1.000 af ham. Hvis han klarer det, mister du omvendt dine $3.000. Minimumsbettet er netop $3.000. Linjen 3:1 bliver allerede diskuteret heftigt på 2+2, og noget tyder på, at Jason Mercier har sit hyr med at holde styr på alle dem, der vil have et stykke af den action.
Læs også: Jason Mercier means business: Tilbyder 3:1 på WSOP-bracelet
Og: Jason Mercier klar til bracelet-bet: – Ingen kan stoppe mig!
En af de interesserede i at spille mod Jason Mercier er en gut med dybe lommer. Daniel ‘Jungleman’ Cates melder sig klar til at tage Jason Mercier på ordet.
“Jason, jeg vil gerne vædde mod dig i forhold til 3:1 på, at du vinder et bracelet (jeg siger ikke, at du er ikke er god, mener bare ikke linjen hedder 3:1). Hvordan gør vi det herfra?,” spørger Daniel Cates, der ikke skulle vente længe på svar fra Mercier.
“How much are u looking to bet?”
Game on!
Jason Mercier virker på Twitter i øvrigt nærmest stresset over den travlhed, som hans eget tilbud åbenbart har fremprovokeret.
“Undskyld til alle dem, som jeg ikke er vendt tilbage til endnu. Jeg vil svare snart. Hvis du vil bette på nogen mod mig, så skriv til mig igen. Det er svært at holde styr på på grund af alt det spam, jeg modtager,” skriver Jason Mercier, der alt andet ikke ser ud til at få problemer med holde motivationen oppe, når det snart går løs i Las Vegas.