John Toems blev suget ud af sin egen turnering

I går fyldte John “John Toems” Petersen 50 år, og det fejrede Danske Spil Poker ved at afholde en særlig turnering til ære for fødselaren.

PNN.dk talte med John forud for turneringen, og han lagde hverken skjul på at han glædede sig, og at han vidste det ville blive svært at vinde turneringen.

“Det bliver nok svært at vinde dén her, når der er bounty på mig. Der er jo altid mindst 3 med når man først kommer ind, så man skal fandme være heldig”, sagde John til PNN.dk i interviewet i går.

Det skulle vise sig at være ord, som kom til at holde stik, for iflg. “John Toems” selv, tabte han kun én hånd i gårsdagens turnering, som til gengæld også sendte ham til railen med et brag af et turn kort.

Det var Allan “AAflush” Andersen, som John Petersen har en del historik med, som fik skovlen under ham, og derefter gik bølgerne højt på Facebook – altsammen i god ånd.

“Ryger ud med esserne til en maniac (Allan Andersen alias AAflush)”, skrev John Petersen og fulgte op med en forklaring til “de pokerindviede”:

“Jeg raiser 3 x BB fra midterposition, call fra knappen og BB sætter mig all in på nær 87 chips. Easy call og knappen kalder også.

Flop: J54 med 2 spar (89/11 favorit)

Turn: 3 i spar og jeg er nu bagud 30/70”, skriver John som tilsyneladende selv havde spar es på hånden.

“Seks spar og tre 2’ere vil give mig den bedste hånd, men desværre er river ”, forklarer John om exit-hånden.

“Man kan ikke være utilfreds med ikke at komme længere, når man er all in preflop med raketterne. Jeg vidste godt der ville være bountyjægere hver gang jeg raisede. Jeg spillede perekt og var godt med, lige indtil pokerguderne ikke ville mig det bedste mere. Har vundet alle hænder indtil da”, skrev fødselaren umiddelbart efter sit exit og sluttede af med en stikpille til sin banemand:

“Anyway, tillykke “AAflush”. Ikke en ægte Pokerchef værdigt, men that’s poker…”.

 

Der var tale om payback

Allan “AAflush” Andersen ville dog ikke snakke om uværdigt, og mente blot der var tale om payback.

“Dit held måtte høre op en dag. Det var ganske enkelt payback efter du reraisede mine raketter i pokerligaen med 88 og fik 8 på river. Den dag vandt du vigtige point og i sidste ende rejsen til Las Vegas. Tillykke med det og tillykke med fødselsdagen og rigtig god tur”, tog Allan Andersen til genmæle.

Rejsen til Las Vegas står om 4 uger, hvor John Petersen igen skal prøve kræfter med alt hvad Syndens By har at tilbyde. Og for at varme op til turen, valgte han i går at få en pokertatovering. Oprindeligt var tanken at tatoveringen skulle hente inspiration i det famøse “Welcome to Fabulous Las Vegas” skilt, som står tæt på den sydlige del af The Strip. Men at bedømme ud fra billedet af hans nye tatovering, blev den plan altså lavet om i sidste øjeblik.

I stedet fik han nemlig lavet en tatovering af Dolly, og ledsager billedet med teksten: “Sover Dolly på ryggen? Ja, hun gør”.

dolly