Jason Mercier til WSOP: – Drop nu de PLH events

Nej, det er ikke en stavefejl. Der står PLH og ikke PLO i artiklens overskrift. PLH er den almindelige forkortelse for Pot Limit Hold’em, hvis nogen skulle have glemt det. Og hvis man har, så er man undskyldt, for det er ikke en turneringsvariant som er synderligt udbredt nu om dage i hverken online eller live poker.

Men WSOP har stadig et par Pot Limit Hold’em events med i programmet (og sågar tre Limit Hold’em events), og det er tilsyneladende ikke noget Jason Mercier bryder sig synderligt meget om.

Mercier har stukket tungt ud på sine egne evner til at vinde et WSOP bracelet i år, og det går ikke specielt godt for indtil videre for Team PokerStars Pro’en.

Læs også: Mercier: – Kan vinde mere på prop bets end turneringssejr ved WSOP

Han har spillet 11 events i årets serie, og har stadig ikke været tæt på et bracelet. Måske er det dét faktum, som er ved at udmunde i frustrationer over at skulle sidde og spille Pot Limit Hold’em fremfor en anden måske mere spændende variant.

I hvert fald tog Mercier til Twitter tidligere i dag, mens han sad og kedede sig i Event #12 som er et $1.500 Pot Limit Hold’em event, og her lod han WSOP-arrangørerne vide hvad han mener om Pot Limit Hold’em:

“Spiller PLH 1500… Kan ikke vente til WSOP ikke længere kører disse events. Mindst 95% af spillerne i dette event ville ønske det var NLH”, tweetede han og fulgte op med endnu et tweet med postulatet om, at “de andre 5% vil have det skal være Limit Hold’em LOL”, efterfulgt af hashtagget #PLHisdead.

Mickey Petersen var dog hurtig til at tage Pot Limit Hold’em events i forsvar, og gav udtryk for at han godt kunne lide dem, samt at der ikke ligefrem er mangel på No Limit events i WSOP programmet.

mercier_mickey_plh_wsop_tweets

 

Ét cifret VPIP over 3 millioner hænder

Mickey Petersens forsvar af Pot Limit Hold’em turneringer ved WSOP – og måske i almindelighed – fik hurtigt andre pro’er til at blande sig i debatten med små skarpe kommentarer.

Blandt andet mente WSOP 2011 Main Event vinderen Pius Heinz ikke, at det var nogen overraskelse at en nit som Mickey Petersen med en ét-cifret VPIP over 3 millioner hænder ville være glad for Pot Limit-struktur.

Dan O’Brien, som bor sammen med Jason Mercier i en autocamper under WSOP, sagde han overvejede at droppe PLH-eventet, blot fordi han ikke ville have at karrierens første WSOP bracelet skulle være fra et Pot Limit Hold’em event.

plh_tweets2