Jason Mercier means business: Tilbyder 3:1 på WSOP-bracelet

Hvis du har mulighed for at grave lidt sedler op fra lommeulden er det måske nu, de skal i spil.

At sige at Jason Mercier tror på sig selv til sommerens udgave af World Series Of Poker synes i hvert fald at være et faktum. Jason Mercier luftede allerede i ESPNs seneste podcast ‘The Poker Egde’ tanken om at indgå nogle bracelet-bets, og siden da har han så åbenbart fundet ud af, hvad linjen skal være.

Læs også: Jason Mercier klar til bracelet-bet: – Ingen kan stoppe mig!

Jason Mercier tilbyder ikke mindre end 3:1 på, at han scorer sig minimum et World Series Of Poker-bracelet til sommer. Det vil sige, at hvis du satser $3.000 på, at han ikke kan klare det, så får du $1.000 af ham. Hvis han klarer det, mister du omvendt dine $3.000. Minimumsbettet er netop $3.000.

Sådan her skrev Jason Mercier på Twitter for 16 timer siden:

“Er på udkig efter action til 3:1 på, at jeg vinder et bracelet her til sommer. Er også villig til at vædde på mig selv mod hvem som helst og lægge små odds.”

Og flere og flere tilføjelser kommer dryssende:

“Du kan vædde på Daniel Negreanu eller Phil Hellmuth mod mig til even money. X-beløb pr. bracelet,” skriver Jason Mercier, der også gør det klart, at han ikke har lyst til at vædde mod Phil Ivey.