Jason Mercier klar til bracelet-bet: – Ingen kan stoppe mig!
Jason Mercier havde i den grad en god uge under EPT Grand Final i Monte Carlo. Han kom flyvende fra start ved at vinde Open Face Chinese-turneringen, han blev nummer syv i Main Event, og han sluttede ugen af med at blive nummer to i €100.000 Super High Roller-turneringen til €1.115.700, hvilket er Jason Merciers største score nogensinde.
“Ja, det var en ret god uge. Jeg er glad for hvordan jeg spillede i løbet af ugen,” konstaterer Jason Mercier med et stenet smil i stemmen over for ESPN.com.
Finalebordet i Main Event er en historie i sig selv. Mange var hurtige til at udråbe finalebordet som det stækeste nogensinde, og når man ser på line up er den påstand som minimum forståelig: Steve O’Dwyer, Jake Cody, Daniel Negreanu, Andrew Pantling, Johnny Lodden, Noah Schwartz, Grant Levy og altså Jason Mercier selv.
Læs også: Uhørt stærkt finalebord i EPT Grand Final
“Det var faktisk helt unreal at have et finalebord med så mange solide pro’er. Jeg kunne ikke rigtigt selv få tingene til at ske på finalebordet, men jeg var glad for bare at komme på finalebordet. Der var ikke nogle weak spots overhovedet, alle på det finalebord har haft masser af succes. Jeg fik det ikke til at ske, men det er sådan jeg spiller – jeg går efter sejren,” siger Jason Mercier, der nu ser frem til World Series Of Poker.
“Jeg tror på, at jeg får et super WSOP. Jeg overvejer kraftigt at indgå et væddemål i forhold til at vinde et bracelet – for motivationens skyld. Jeg kommer til at spille en masse events, det er helt sikkert,” siger Jason Mercier.