Ivey klar til One Drop – sammen med Tom Petty!

Den kvindelige journalist Wendeen H. Eolis fra Poker Player Newspaper er normalt en både pålidelig og velunderettet kvinde, så når hun skriver, at Phil Ivey er klar til One Drop, så tror vi hende.

Det er naturligvis en fantastisk nyhed, for Ivey har boltret sig som en fisk i vandet ved dette års World Series of Poker. Og der ville ganske enkelt mangle noget i den dyreste pokerturnering verden endnu har set, hvis ikke den bedste af de bedste stillede til start.

Skal Ivey op mod rockmusiker?
I den mere kuriøse afdeling, går der verserende rygter på twoplustwo.com om, at også musikeren Tom Petty stiller til start. Petty skulle være kendt som en habil pokerspiller, og har desuden været involveret i velgørenhedsorganisationer som Midnight Mission, EarthWorks, Sierra Club Foundation, Safety Harbor Kids og Røde Kors. Indtil det er bekræftet fra officiel hold, lader vi dog hans deltagelse passere som en and.

Varmer op med £30 turneringer
Til gengæld er det 100% sikkert, at engelske Paul Newey allerede har købt sig ind i turneringen. Til dagligt er han CEO for firmaet Ocean Finance og desuden født med noget af et gamblergen – han var således  tæt på at sprænge banken på Star City Casino i Birmingham med en gevinst £3 millioner. Det sjove i den sammenhæng er, at en bruger på twoplustwo kan fortælle, at Paul Newey i disse dage varmer op til One Drop med £30 turneringer i sin hjemby. Unægtelig noget af en prisforskel, hvis man sammenligner med One Drops astronomiske buy in på $1.000.000.

Se One Drops deltagerliste her.

httpvh://youtu.be/s5BJXwNeKsQ