Isildur1 varmede op til durrr-dyst med kæmpegevinst
Viktor ‘Isildur1’ Blom og Tom ‘durrrr’ Dwan tørner i aften klokken 21.00 sammen i en dyst om $400.000, som bringer minderne om “de gamle” Full Tilt-dagen tilbage. Det vil sige dengang hvor ‘Isildur1’ dukkede op som trold af en æske og blandt andet rensede ‘durrrr’ for $5 millioner, inden han smed det hele igen til Brian Hastings.
Læs også: Isildur og Durrr tørner sammen i $400.000 dyst søndag
‘Isildur1’ kan gå ind til matchen med selvtilliden i orden for selvom han har fået en mindre prangende start på sin tilbagevenden til Full Tilt Poker, så fik han en god begyndelse på weekenden, da han natten til lørdag vandt $553.000 på det amerikanske site.
I løbet af en tre timer lang session grindede han PLO $25/$50 og vandt tæt på $150.000, blandt andet ved at tage $86.000 fra ‘DrugsOrMe’ i en heads up-dyst.
Det var dog først da han senere loggede ind på 2-7 Triple Draw-bordene, at tingene for alvor tog fart. Der blev uddelt kindheste til Scott ‘mastrblastr’ Seiver og Alexander ‘PostFlopAction’ Kostritsyn, som tilsammen tabte $350.000 til svenskeren, mens ‘Isildur1’ også samlede op fra modstandere, der blot kiggede forbi for en kort bemærkning.
Natten til i dag har dog ikke været helt så positiv for det svenske online-fænomen, der har drysset $76.000 fordelt over blot 72 hænder.
Hvis du skal have lidt opvarmning til aftenens Isildur1/durrrr-dyst, så kan du nyde et nostalgisk tilbageblik her: