Isildur1 tog revanche mod SanIker

Viktor ‘Isildur1’ Blom faldt i går af med $385.000 til HU-specialisten ‘SanIker’ på NL Hold’em $400/$800, men efter de to spillere tog endnu en omgang imod hinanden i nat, kan vi vist godt tillade os at skrive, at stillingen nu er 1-1.

‘Isildur1’ vandt nemlig lidt over $330.000 fra sin tyske modstander og da han samtidig fik skrabet lidt sammen på 27 Triple Draw- og Omaha High/Low-bordene, så fik han vendt den dårlige stime som han har befundet sig i de seneste par dage. En negativ stime som i øvrigt har kostet svenskeren pladsen som årets mest vindende onlinespiller.

HU-matchen imellem ‘Isildur1’ og ‘SanIker’ bød på masser af store potter, den største en sag på $318.824.

Lidt mere spektakulær var dog dagens fjerdestørste pot på $182.980, for det er vist lidt af en underdrivelse at skrive, at ‘Isildur1’ ramte floppet lige i røven.

‘SanIker’ 3-better til $7.200 preflop.

Der bliver spillet lidt forsigtigt på floppet, hvor ‘SanIker’ kun stikker $6.400 ud, og ‘Isildur1’ blot kalder.

Turn:

‘SanIker’ checker, ‘Isildur1’ better $17.600. Tyskeren svarer prompte igen ved at sætte onlinefænomenet all in for svenskerens sidste $60.290. Men det skal vise sig, at ‘Isildur1’ har et easy call, og han snapper da også sin modstander. Så er det tid til at vende kort:

‘SanIker’:

Tyskeren har toppar, men trækker stendødt, da ‘Isildur1’ kan fremvise monsteren:

River er dermed ubetydelig.

‘Isildur1’ kan i øvrigt forventes at holde en lille pause fra onlinepokeren i weekenden. Han har meldt sin ankomst til Full Tilt Poker’s Galway Festival i Irland, som begynder i morgen. En turneringsserie, som også har deltagelse af Gus Hansen og – måske – Theo Jørgensen.

Læs også: Theo: – Kommer aldrig til at spille Open Face Chinese